Christian Gerhardts Undervisningsside.

 
Tyngdebølger opdaget/bevist

40 år med Voyager 1 og 2

Tak for alt - Cassini

Opdateret d. 16. oktober 2017
 

 

 

Tekster, links og andet til geografi.
Temaer

Astronomi
Om Månens faser og tidevand på Jorden. Om flod & ebbe. Hvordan det opstår.

Åbn fil

Om Sol- og Måne formørkelser Om forskellige typer og hvordan de opstår. Åbn fil
Om Rumfartens historie Fra den spæde start i 1950'erne til hvad fremtiden muligvis bringer. Åbn fil
 Satellitter  Om forskellige typer og hvad de bruges til. Åbn fil
 Apophis - en asteroide  På vej mod Jorden - katastrofe ligesom Dinosauerne? Åbn fil
 Drakes ligning  En matematisk beregning for at finde intelligent liv. Åbn fil
Evolution
Faktaside om menneskets udvikling. Fra  Australopithecus til Homo Sapiens.

Åbn fil

Mere om Sydaben og til i dag Kendetegn for udvalgte udviklingstrin indtil Homo Sapiens. Åbn fil
De første vandringer ud af Afrika Hvordan har mennesket spredt sig og specielt om Lucy. Åbn fil
 Walking with Cavemen BBC serie om vores evolution. Fra Sydabe til Stenaldermenneske Se film
 Homo Erectus En menneskeart i Afrika som levede samtidig med homo sapiens Se film
 Neandertal mennesket En menneskeart i Europa som møder homo sapiens. Se film
Geologi
Faktaside om bjergarternes kredsløb. Om de 3 forskellige typer bjergarter og deres geologiske kredsløb.

Åbn fil

Mere om sten, hårdhed og kredsløb. Kendetegn for sten og deres bestemmelse. Åbn fil
Papir til bestemmelse af en sten. Hvordan kan man bestemme en sten. Åbn fil
Forskellige typer erosion og landskaber. Hvordan kan man se hvordan landskaberne nedslides Åbn fil
Hvordan er flint opstået. Ny teori om hvordan "det danske stenalderguld" er opstået. Åbn fil
Hvordan er rav opstået. Rav er ikke en sten men "det danske guld" er også spændende.. Åbn fil
GEUS (GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om geologi og naturen. Gå til
Istider
En hurtig gennemgang af den sidste istid. Istider i Jordens historie og danske istidslandskaber og begreber..

Åbn fil

Ledeblokke. Kendetegn for nogle af de ledeblokke som ses i Danmark. Åbn fil
Følg en gletscher fra top til bund. Tysk forklaring på alle begreber og hvad der sker. Se film
Hvordan istidslandskaber dannes. Tysk klassiker om området viser med animation og tekst. Se film
To tyske piger forklarer om istid. Med lego Et praktisk forsøg/model om hvordan en gletscher former landskab Se film
The Day After Tomorrow. En fiktiv film, som fortæller om klimaforandringer med en ny istid.. Se film
Klima
Klima og plantebælter I. Danske og tyske begreber; samt en definition på forskelligheder.

Åbn fil

Klima og plantebælter II. En anden definitionsskala for klima- og plantebælter. Åbn fil
Plantebælterne i udvalgte områder. Bl.a om tropisk regnskov, savanne og græssteppe. Åbn fil
Øvelser om hydrotermfigurer. Arbejdspapir til bl.a. bestemmelser om lokaliteter. Åbn fil
Jordens atmosfære. Hurtig introduktion til atmosfærens opbygning.. Åbn fil
Forskellige temperaturskalaer. Celsius, Fahrenheit og Kelvin Åbn fil
Danmarks Meteorologiske Institut. Få mere at vide om vejr og klima. Gå til
Forstå Golfstrømmen og de andre havstrømme Tysk produktion. Viser den thermohaline cirkulation på Kloden Se film
Klimaet skaber historien - afsnit 1 Tysk produktion. Viser at Jordens klima har skabt Verdenshistorien Se film
Klimaet skaber historien - afsnit 2 Tysk produktion. Viser at Jordens klima har skabt Verdenshistorien Se film
Kulturgeografi
Økonomiske parametre Forskellige parametre til at sammenligne økonomier/velfærd.

Åbn fil

Blacker diagram En måde at kunne fortælle hvor et land er i udvikling. Åbn fil
CIA Factbook Få en masse oplysninger om alverdens lande Gå til
Landbrug
Fra de første mennesker til Danmark i dag. En hurtig rejse gennem tiden fra det første agerbrug til nu.

Åbn fil

Landbruget om sit eget erhverv (2012) Dansk Landbrug og Fødevarer fortæller om sig selv.. Åbn fil
NPK gødning mm. N, P og K's nytte. Nitrogenkredsløbet og vandmiljøplan... Åbn fil
Meteorologi
Nedbør og skydannelser Danske og tyske begreber; samt en definition på forskelligheder.

Åbn fil

Skalaer for vindstyrker En anden definitionsskala for klima- og plantebælter. Åbn fil
Figurer og grafik til emnet.. Fronter, Lav- og Højtryk og nedbørstyper Åbn fil
Jordens atmosfære. Hurtig introduktion til atmosfærens opbygning.. Åbn fil
Jordens atmosfære. Billed/Skematisk opdeling af atmosfæren m. tryk, temperatur mm. Åbn fil
Danmarks Meteorologiske Institut. Få mere at vide om vejr og klima. Gå til
1987: Kloden undviger en global katastrofe Montreal aftalen sikrer OZON-laget Gå til
Pladetektonik
Den Dynamiske Jord En folder fra GEUS som giver dig forklaringer og viden om.

Åbn fil

Jorden om 50 mio. år Kontinenterne bevæger sig. Se hvordan det ser ud om 5o mio. år Åbn fil
Figurer og grafik til emnet. Foldninger og hævninger (Et PDF dokument fra Frederiksen) Åbn fil
Pladetektonik som animationer. Se forskellige bevægelser og deres ødelæggende/skabende effekt Se film
Krakatoa - øen som eksploderede BBC docudrama som viser hvad der skete for snart 150 år siden. Se film
GEUS ( GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om geologi og naturen. Gå til
Vand
Om grundvand En hurtig intro og fakta om grundvand.

Åbn fil

Historier om vand Fra forlaget GEOTOPER. En fortælling om vand og dets brug. Åbn fil
Vandets kredsløb. Forskellige illustrationer om vandets kredsløb. Åbn fil
Vandets kredsløb et urbant område. Forskellige illustrationer om vandets kredsløb i moderne byer. Åbn fil
GEUS ( GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om grundvand. Gå til
Vandringer
Fra Afrika til hele Jorden Hvordan har mennesket spredt sig og specielt om Lucy.

Åbn fil

Fra de første til nutidige folkevandringer. Hvordan menneskeheden har vandret og spredt/blandet sig. Åbn fil
Elevarbejder (af forskellige klasser - alle er virkelig brugbare og informative)
Vores Solsystem. En opgavebesvarelse fra 6. klasse Åbn fil
Big Bang og Solsystemet. En opgavebesvarelse fra 8. klasse

Åbn fil

Pladetektonik En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Danmark i dybet og Grønlands geologi. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Mineraler En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Kina - et tværfagligt projekt.. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Mellemøsten - et tværfagligt projekt.. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Japan - et tværfagligt projekt. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Asien - kort fortalt En opgavebesvarelse fra 9. klasse Åbn fil
Debatter i medierne og online.
Klima-rapport. 2015 var et år med ekstreme rekorder Åbn fil
WWF om ny klimarapport. Barsk læsning

Åbn fil

Mere barsk læsning. Den 6. masseudryddelse. Åbn fil
Rekordtemperaturer. Kan betyde accelererende klimaforandringer. Åbn fil
Rapport. 1,3 milliarder er truet af klimaforandringerne Åbn fil
Oppositionen efter ny klima-rapport Regeringen skal stramme op. Åbn fil
Flere skybrud. Jarnvig giver forklaring på flere skybrud og urbanisering Åbn fil
Jesper Theilgaard. Is og sne i Sydeuropa vil være mere normalt Åbn fil
Gigantisk revne.. i isen ved Antarktis vokser med 24 meter i timen. Åbn fil
Forskerne sige om Golfstrømmen. Havenes globale pumpe er i større fare end vi troede. Åbn fil
Om bæredygtighed. Begrebet blev defineret i Brundtlandrapporten i 1987. Åbn fil
Ny teknologi. Fremtidens teknologi er ulækker. Åbn fil
Plastik - den ny fjende. Verdenshavene er ved at være proppet med mikroplastik.. Åbn fil
Mytedræber om mikroplast.  Fleece og karklude er frikendt for udledning af mikroplast. Åbn fil
Mere om mikroplast.  Renseanlæg opfanger meget, men... Åbn fil
Foruroligende afsmeltning af is i Grønland.  Hvordan ferskvand kan få indflydelse på dyrelivet i havene Åbn fil
Godt nyt om vores vandmiljø.  30 års arbejde med vandmiljøplanen ser ud til at virke Åbn fil
Internetsider.
Min egen undervisningsside Lidt mere om mine fag samt forskellige andre links. Gå til
iXplorer (Fysik/Kemi) Her kan du også få viden om geografi og FFF Gå til
Geografi-Tjek Tjek din viden i geografi - også meget om FFF. Gå til
Fysik-Kemi-Tjek Tjek din viden i fysik/kemi - også meget om FFF. Gå til
Globalis Dansk faktaside til bl.a. geografi Gå til

Scanninger fra lærebogen (Seydlitz 4 & 5)
Andesbjergene Om hvordan Andesbjergene deles op og udnyttes. Åbn fil
Aralsøen En økologisk katastrofe i Sovjettiden. Åbn fil
Brasilien Brasilien - en af BRIKS landene og beliggende i Amazonas. Åbn fil
Ekstremt klima I polarklima højt oppe i Sibirien. Åbn fil
Pladetektonik Den levende Jord og historien om kontinentaldriften. Åbn fil
Tigerstaterne Nogle asiatiske lande er gået "sin egen vej" - fra fattig til rig. Åbn fil
Verdenshandel Verdens største virksomheder og global handel. Åbn fil
  Billedarkiv

Klik her

 

Tekster, links og andet til Energiprojekterne

Se FFF-emnet, grupperne og forslag til arbejder.

Temaer

Vindenergi
Byg en simpel vindmølle. Fra en Natur/Teknik hjemmeside

Gå til

Lær alt om vindenergi En dansk side trods navnet WINDPOWER Gå til
Fysik simuleringer pHet siden som du måske kender fra tidligere. Gå til
Alternative vindturbiner  Små animerede giffer. Måske kan man lave en. Gå til
 Vindmølle - hvordan virker den 1  En YouTube video Se film
 Vindmølle - hvordan virker den 2 Meget detaljeret m. beregninger og meget mere. Se film
 Vindmølle forsøg - inspiration 1 En YouTube video fra TESTOTEKET Se film
 Vindmølle forsøg - inspiration 2  Fra en FP9 2017. Se film
Alternative vindturbiner  Fra en dansk opfinder i TV2 Se film
Om udviklingen af vindmøller  Hvorfor er der tre vinger (rotorblade) på en vindmølle. Se film
Vindmøllers produktion 18. september stod vindmøllerne stille. Åbn fil
Egenenergi i forlystelsesparken.
ZIP fil til den ultimative rutsjebane. Design og simulér din egen bane

Hent fil

Online simulering af en rutsjebane Her kan du få det til at gå helt galt. Gå til
Rutsjebanefysik Flere link fra den danske EMU Gå til
 Simulering m. energi og hastighed Simpel simulering med enkle indstillinger Gå til
 Google søgning på "Roller Coasters" Find selv frem til Gå til
 YouTube søgning på "Roller Coasters" Find selv frem til Se film
Geotermisk energi.
Google links til Island Mere om geotermisk energi i Island Gå til
Se en simpel dampmaskine i brug. En animeret GIF, som viser de simple principper i en dampmaskine Gå til
Reykjavik. Island har gratis energi Læs om hvordan de kan gøre det i Island Gå til
Billedsøgning på Google. Få inspiration til eventuelle modeller Gå til
GEUS (GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om geologi og naturen. Gå til
Film  på YouTube. Engelsksproget forklarer et anlæg Gå til
Links på YouTube. Kig selv på forskellige videoer. Gå til
Atomenergi.
Eksperimentarium forklarer Hvad er en fission Gå til
Hvordan virker et A-kraftværk. Lidt mere kompliceret animation Gå til
Hvordan virker et A-kraftværk. Lille simpel GIF animation

Åbn fil

Fission Billed som viser første trin af en fission Åbn fil
Film om et A-kraftværk Besøg YouTube Se film
Film om et A-kraftværk Besøg YouTube Se film
Film om en reaktor der sættes i gang. Besøg YouTube Se film
Biogasanlæg.
Experimentariet fortæller om Biogas Få at vide hvordan man gør. Gå til
Sådan fremstilles biogas. Få mere at vide om biogas og brugen af det. Gå til
Billed af et biogasanlæg. Sklematisk billed ser viser processen i et biogasanlæg.

Gå til

Google søgninger til emnet. Vælg selv hvilke sider du vil besøge. Gå til
Hvordan kan du lave biogas. Nogle elever viser en måde på YouTube Se film
Amerikansk produktion. En animeret film som viser et anlæg. Se film
Biogas - hvordan gør man. Hurtig introduktion til et anlæg (engelsk) Se film
Konventionelle kraftværker.
Hvad er et kulkraftværk Fra FAKTA-link Gå til
Google søgning på billeder. Se forskellige billeder af kraftværker. Gå til
You Tube søgning på "PowerPlant Start kiggeriet her

Se film

Solenergi.
Sådan fungerer solenergi. Besøg Vattenfalls hjemmeside

Gå til

Mere om Solens energi. Danmarks Teknologiske Institut Gå til
Solar Days En Event i 2013 Gå til
Billedsøgning på Google Billeder som har med emnet at gøre. Gå til
Om Solenergi. En dansksproget film på YouTube. Se film
Søgning på YouTube -  Solenergi. En samling af enkle forklaringer Se film
Vandenergi.
Sådan fungerer Vandkraft. Besøg Vattenfalls hjemmeside

Gå til

Mere om Vandkraft. Danmarks NOAH side Gå til
Googlesøgning Hurtige links om emnet Gå til
Billedsøgning på Google Billeder som har med emnet at gøre. Gå til
Tidevandsenergi En norsk side om tidevandsenergi. Gå til
Bølgeenergi Animeret GIF billede som viser eksempel på generator Gå til
Om Vandturbiner En engelsksproget film på YouTube. Se film
Om Tesla Model S Hvordan fungerer en Tesla EL bil egentlig. Se film
Søgning på YouTube -  Vandenergi. En samling af enkle forklaringer Se film
Forsøg og cases omkring alternative energiformer som hjælper Jordens klima.
Besøg DONGs grønne kraftværk. En drone filmer et anlæg i 2055. Se film
Experimentariet En blandet landhandel fra Experimentariet Gå til
Saltvand som geotermisk energi 1 Osmosisk tryk driver turbine Gå til
Saltvand som geotermisk energi 2 Osmosisk tryk driver turbine - Den tredje vedvarende energiform Gå til
NOAHs website En miljøorganisation Gå til
Forsøg og informationer omkring menneskets energibehov.
Forsøg med pendulets 3 energiformer. Potentiel-, kinetisk- og termisk energi. Åbn fil
Energibehov Hvor store energimængder kræver en menneskekrop Åbn fil
iForms website Beregn din energi ud fra en rute du laver på et kort. Gå til

 

Tekster, links og andet til "Liv i Universet - ud i Rummet"

Se FFF-emnet, grupperne og forslag til arbejder.

Temaer

Astronomi
DTU Space - Rummet.dk En læringsside om rumfart. Opdateres desværre ikke mere, men... Gå til
ESA - Europæiske Rum Program En side lavet specielt til børn og unge Gå til
Planetarium Besøg Tycho Brahe Planetariets website. Gå til
Tysk Astronomi side Vælg den specielle skoledel, eller bare alt sammen. Gå til
Om Månens faser og tidevand på Jorden. Om flod & ebbe. Hvordan det opstår.

Åbn fil

Om Sol- og Måne formørkelser Om forskellige typer og hvordan de opstår. Åbn fil
Vores Solsystem. En opgavebesvarelse fra 6. klasse Åbn fil
Om Rumfartens historie Fra den spæde start i 1950'erne til hvad fremtiden muligvis bringer. Åbn fil
 Satellitter  Om forskellige typer og hvad de bruges til. Åbn fil
 Apophis - en asteroide  På vej mod Jorden - katastrofe ligesom Dinosauerne? Åbn fil
 Drakes ligning  En matematisk beregning for at finde intelligent liv. Åbn fil

Specielle sider til de respektive emner/grupper (kommer undervejs)
 
 
 

 

 

Fælles Faglige Fokusområder.

Naturfaglige problemstillinger i forbindelse med arbejde om Afrika og Mellemøsten.

Teknologi.

Naturfaglige problemstilling - Israel og kunstvanding.

- I Israel har de formået at skabe meget tørre ørkenområder fx Negev ørkenen om til bl.a frugtbare appelsinplantager. Det er sket med meget avancerede vandingsanlæg, men andre steder i området forbliver sådanne områder tørre og ufrugtbare.

Vi spørger os derfor, hvordan det har været muligt for sådan en lille stat, at kunne opnå et resultat som dette.

Arbejdsspørgsmål:

Hvor er disse vandingsanlæg opført?

Hvordan er de opført og hvordan virker det?

Er det en billig løsning og har alle råd til at kunne gøre sådan?

 

Naturfaglig problemstilling - Kilimanjaro og opdyrkning af landskaber med bjergklima 1.

- Kaffe stammer fra Afrika og dyrkes meget ofte i højlandet. I Afrika ligger en af verdens højeste vulkaner, Kilimanjaro. Her dyrkes forskellige afgrøder op ad bjergsiden. En af dem er kaffe. Vi vil gerne undersøge hvordan kaffeplantens bønner bliver til den kaffe vi drikker næsten allesammen og hvilke processer den har gennemgået.

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke vækstbetingelser skal kaffeplanten have og er det ens for de to kendeste sorter (Arabica og Robusta)?

Hvordan foregår forarbejdningen af kaffebønnen fra den høstes til den sendes til barristaen?

Hvad er det der foregår hos barristaen?

 

Naturfaglig problemstilling - Kilimanjaro og opdyrkning af landskaber med bjergklima 2.

- I Afrika ligger en af verdens højeste vulkaner, Kilimanjaro. Her dyrkes forskellige afgrøder op ad bjergsiden. Vi vil gerne undersøge hvordan man dyrker så svært tilgængelige områder, hvor vi bl.a. kender til etagedyrkning/terassedyrkning.

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke vækstbetingelser er der i et såkaldt bjergklimaområde.

Hvordan fungerer et såkaldt etagedyrkning eller terassedyrkning?

Hvad er fordelene ved at lave den form for opdyrkning?

Naturfaglig problemstilling - Den tropiske regnskov og andre vådområder.

- Vi har tidligere beskæftiget os med, hvordan drikkevandsforsyningen i det ovenstående område er meget problematisk og medfører mange syge, døde og epedimier. Vi ved at en dansker har lavet en meget simpel opfindelse. LifeStraw. Et sugerør, som kan rense det vand man suger op og drikker.

Det vil vi gerne finde ud af hvordan fungerer og vide mere om.

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er det opbygget?

Hvor meget kan det rense og hvor lang tid holder det?

Hvad koster det og er det noget som har en fremtid?



Naturfaglig problemstilling -
Hvordan forholder man sig til prævention i den islamiske verden.

- Muslimske lærde har lige siden Profetens dage diskuteret, om brug af prævention er tilladt i islam eller ej, og både tilhængere og modstandere har fundet deres argumenter i Koranen og hadith.

 Der har dog været langt flere tilhængere end modstandere. Tilhængerne har for manges vedkommende præciseret, at der ikke må være tale om en varig foranstaltning (sterilisation), men at prævention må benyttes for at mindske antallet af børn og at bremse den hurtige befolkningstilvækst uden derved at bryde med islamiske principper.

Vi kunne godt tænke at vide hvordan prævention virker og teknoæogien bag denne.

Arbejdspørgsmål:

Hvordan er et kondom og pesar lavet?

Hvad er en sterilisation?

Hvad består P-piller af og hvordan fungerer de?

 

Naturfaglig problemstilling - Afrikas sorte guld.

- I Danmark har vi siden 1970'erne boret efter olie i Nordsøen og har haft stor indtjening på dette produkt, som kan benyttes til rigtig mange ting. I Afrika borer man mest på land og vi kalder det "jordolie".

Vi er interesseret i at udforske hvordan det oprindeligt er blevet dannet og hvilken teknologi man benytter for at få det op og videreforarbejder det.

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er olie egentlig blevet dannet og hvornår?

Hvordan er en olieborerig opbygget og hvad skal der til for at få det op af undergrunden?

Hvad bruges råolien til og hvordan forarbejder (raffinerer) man det?

 

Naturfaglig problemstilling - Ved Nilen ligger pyramiderne.

- Nilen er en vigtig årsag til liv og frodighed i et ellers tørt ørkenområde. Det har det været længe også dengang faraoerne regerede i området. De byggede bl.a pyramiderne og vi kan godt tænke os at finde ud af hvordan disse imponerende bygningsværker egentlig blev til. Hvilken teknologi har de kunnet benytte siden de har kunnet flytte så store bygningssten og lave så store konstruktioner. Var det slaver eller "maskiner" som var hovedkraften til byggerierne?

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er en pyramide defineret (Tetraede eller med firkantet grundflade)?

Hvilke byggematerialer er blevet brugt?

Hvordan har de kunnet flytte så store sten og materialer. I højden og i længden?

 

Naturfaglig problemstilling - Arabisk byplan og byggestil.

- Når man besøger den arabiske verden er man aldrig i tvivl om, hvor man er henne. Byggestilen er meget anderledes end den vi er vant til i det nordlige Europa.

Byerne er også indrettet efter en særlig plan. Vi kunne godt tænke os at fordybe os lidt i denne specielle stil og arkitektur. Finde ud af om det har krævet specielle teknologier.

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er en typisk arabisk by opbygget og hvordan har den udviklet sig i moderne tid?

Kræver det speciel teknologi at bygge i arabisk stil?

Har vi ladet os inspirere af den arabiske verden og dens videnskab?


Drikkevandsforsyning - Nu og til fremtidige generationer.



Naturfaglig problemstilling: - Der er masser af vand i Congofloden. Hvorfor kan man ikke drikke det?

Arbejdsspørgsmål: 

Hvor stor er Congofloden?

Hvorfor er Congofloden så forurenet? 

Hvor får beboere ved Congofloden så vand fra?

Hvordan kan man rense den?

Hvordan kan beboerne ved Congofloden få råd til at rense den?

Findes der alternative måder at rense den på?



Naturfachliche Problemstellung: - Im stark wachsenden Mexiko-Stadt gibt es große Schwierigkeiten, alle Haushalte mit ausreichend Trinkwasser zu versorgen. Welche folgen hat dies und wie kann man Mexiko mit genügend Trinkwasser versorgen?


Arbeitsfragen:

Warum hat Mexiko-Stadt Wassernot und wie ist es dazu gekommen?

Welche Folgen hat die Wassernot im Mexiko-Stadt? (Wasserkrieg) - Wer ist besonders betroffen?

Welche eventuelle Lösungen gäbe es auf das Problem?

Können wir ihnen helfen und wie helfen sie sich selbst ?

Wieviel Wasser benötigt Mexiko-Stadt um sich selbst zu versorgen?




Naturfaglig Problemstilling: - Mange 3’die verdens lande har ikke nok rent drikkevand eller har ikke slet ikke noget. Det har været et problem i flere år, men det er på vej til at blive bedre.
I 2006 havde 59% af menneskene som levede i landdistrikter og byområder, rent drikkevand ( I Afrika). Nu i 2015 har ca. 75% mennesker i Afrika adgang til rent drikkevand. Det blev opnået med hjælp fra verdens rige lande. Men ca. 25% af Afrikas befolkning har stadig ikke noget rent vand.

Arbejdsspørgsmål:

Hvorfor har de ikke nok vand?

Hvad fører det til?

Hvordan kan de få rent vand hvor man ikke skal gå flere kilometer?

Hvad sker der når man ikke får nok vand?

Hvordan får mennesker i afrika frisk drikkevand?



Naturfaglig Problemstilling: - Kan man genskabe Aralsøens oprindelige tilstand, hvis det er muligt, hvordan kunne man gøre det?

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan fjerner man pesticider fra vandet?

Hvordan formindsker man saltindholdet i vandet?

Hvordan hæver man vandstanden til den oprindelige højde?



Naturfaglig Problemstilling: - Victoriasøen rummer mange muligheder for drikkevand. Hvorfor fungerer dette ikke i praksis?

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke grunde er der til dette problem?

Gennem tiden - hvordan opstod det?

Hvad kan vi gøre for at forbedre drikkevandsforsyningen?



Naturfaglig Problemstilling: - Vandrensning i storbyer. Flere og flere mennesker vælger at flytte fra land til by, dette kalder man urbanisering. Det at folk vælger at flytte ind i storbyerne skaber flere
problemer. Et af disse problemer er vandforsyningen. I takt med at flere mennesker flytter ind i stor- og megabyer, bliver mere og mere vand forurenet.
Vand er et af de vigtigste stoffer for vores overlevelse, da størstedelen af den menneskelige krop består af det. Men vi kan ikke drikke alt vand på denne jord, da urent vand kan indeholde sten, sand, div.- patogener og giftstoffer, som kan være skadelige, hvis ikke dødelige, for os. Det er derfor vigtigt at vi renser vandet.
Spørgsmålet er bare, hvordan kan vi sikre rent drikkevand til fremtidige generationer?

Arbejdsspørgsmål:

Brug af forskellige metoder til rensning af spildevand.

Hvorfor kogning?

Hvorfor destillering?

Hvorfor filtrering?

Hvorfor tilsætter man kemikalier?


Naturfaglig Problemstilling: - Kan jordens saltvand blive verdens fremtidige drikkevandsforsyning? Jordens vandforsyning kan slippe op i den nærmeste fremtid, derfor tænkes der nu på højtryk for at finde en ny måde for os mennesker, at få drikkevand udvundet. Indtil videre er der blevet fremlagt flere alternative metoder for at udvinde vand, som for eksempel filtrering af beskidt vand. Ud af disse metoder er der en der ville være den mest oplagte. Vandudvinding af saltvand, da dette udgør 97% af jordklodens vand (3% ferskvand).

Arbejdsspørgsmål:

Hvad er forholdet mellem saltvand og ferskvand?

Hvad er problemet når man drikker saltvand?

Hvordan afsalter mand saltvand?

Energimæssigt: Hvad ville det koste?

Hvor i verdenen bliver denne metode brugt?


Teknologiens inddragelse for at hjælpe mennesket til bedre levevilkår og sundhed.

Naturfaglig problemstilling: - Tokyo - en Megaby med store udfordringer ift. naturkatastrofer. Millionbyen ligger i området, som populært kaldes for "The Ring of Fire", hvor en ocean-bundsplade bevæger sig under en kontinentalplade.
Det kaldes for en subduktionszone (destruktiv zone) og forårsager en masse ødelæggelser, der både koster menneskeliv og voldsomme udgifter til gen-oprettelse af infrastruktur, bebyggelser mm.
Vi spørger nu os selv hvordan Japan og især Tokyo kan sikre sig mod disse naturkræfter. Jordskælv, vulkanudbrud og ikke mindst tsunamier, som meget ofte kommer i forbindelse med jordskælvene i regionen?

Arbejdsspørgsmål:

Hvad er Richterskalaen og Mercalliskalaen?

Kan man advare om kommende jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier?

Hvordan kan man konstruere jordskælvsikrede bygninger og hvilke om-kostninger har det?

Hvordan kan man evt. lave tsunami beskyttelse?