CGU logo

Verdens Bedste Nyheder

David Byrnes positive Nyheder
Opdateret d. 12. december 2019.

Besøg Videnskab.dk's Julekalender
Søg efter tema/emne på mine sider.
* Udvalgte områder til nogle af mine fag *
Tekster, links og andet til bl.a. geografi.
Astronomitavlen
* Fælles Faglige Fokusområder *
Bæredygtig produktion af energi på lokalt/globalt plan.
Bæredygtighed i fødevareproduktionen.
Afrika og Mellemøsten.
Drikkevandsforsyning - Nu og i fremtiden.
Teknologiens inddragelse for at hjælpe mennesket i forbindelse med naturkatastrofer.
Liv i Universet - ud i Rummet - Fysik 7.klasse

Klik her for at få en masse links til Naturvidenskab.

Verdensmål.org
Science at Home Scratch Make med a droid Code.ORG PhET Arts & Culture DUDA

Klik her for at hjælpe kvantefysikerne på Århus Universitet.

Billedarkivet
Billed-Arkiv Fra: Geologisk museum og geologiske perler. Fra ISS. Fantastiske landskaber. Bæredygtig bebyggelse....Opdateres løbende.
Billedarkivet

Tekster, links og andet til bl.a. geografi.
Temaer

Astronomi
Om Månens faser og tidevand på Jorden. Om flod og ebbe. Hvordan det opstår.

Åbn fil

Om Sol- og Måne formørkelser Om forskellige typer og hvordan de opstår. Åbn fil
Århundredets længste Måneformørkelse. Blodmåne og Mars er det tætteste på Jorden siden 2003. Gå til
Kommende totale solformørkelser Hvor og hvornår indtil 2038 Gå til
Om Rumfartens historie Fra den spæde start i 1950'erne til hvad fremtiden muligvis bringer. Åbn fil
Satellitter. Om forskellige typer og hvad de bruges til. Åbn fil
Mere om satellitter DR artikel om de forskellige typer - nyopdateret version. Gå til
Forskellige stjernebilleder (konstellationer) Lær lidt om de mest kendte på vores nattehimmel. Åbn fil
Endnu flere måner til Jupiter. Nu har Jupiter mindst 12 måner mere. Gå til
 Apophis - en asteroide  På vej mod Jorden - katastrofe ligesom Dinosauerne? Åbn fil
Nu øver Nasa sig mod asteroider. Uge 18 - 2019 - Træner man et beredskab. Gå til
 Drakes ligning  En matematisk beregning for at finde intelligent liv. Åbn fil
Evolution
Meteornedslag var starten på det hele. Forskere finder spor efter ikke jordisk liv i Sydafrika.

Gå til

Faktaside om menneskets udvikling. Fra Australopithecus til Homo Sapiens.

Åbn fil

Danuvius guggenmosi. Vores forfædre er 12 mio år gamle. Gå til
Mere om Sydaben og til i dag Kendetegn for udvalgte udviklingstrin indtil Homo Sapiens. Åbn fil
De første vandringer ud af Afrika Hvordan har mennesket spredt sig og specielt om Lucy. Åbn fil
Homo egocentricus. En samtale med Lucys opdager. Hun var på planeten i 1 mio år. Vi har klaret 50.000 år. Åbn fil
Graecopithecus. Canadiske forskere mener at Homo Sapiens stammer fra Europa. Gå til
Homo Erectus En menneskeart i Afrika som levede samtidig med homo sapiens Se film
Homo Luzonensis En nyopdaget menneskeart i Filippinerne. Nyligt opdaget. Gå til
Australopithecus Sediba Gik på fire ben, men sprang tilbage til træserne. Gå til
Neandertal så helt anderledes ud. Forskere har vha. 3D teknologi skabt et andet billede. Gå til
Neandertal mennesket En menneskeart i Europa som møder homo sapiens. Se film
Neandertal menneskets tænder Viser at de blev ammet i 2,5 år. Gå til
Ny viden om Neandertal mennesker. Fund fra Sydfrankrig viser små fællesskaber. Gå til
Mere ny viden om Neandertal mennesker. Om Doggerland og lim. Gå til
Har vi fremavlet os selv? Har Homo Sapiens med vilje fremavlet et venligere look? Gå til
Hvordan blev vi egentlig til? Det hele begyndte måske i en vandpyt. Gå til
Geologi
Faktaside om bjergarternes kredsløb. Om de 3 forskellige typer bjergarter og deres geologiske kredsløb.

Åbn fil

Mere om sten, hårdhed og kredsløb. Kendetegn for sten og deres bestemmelse. Åbn fil
Papir til bestemmelse af en sten. Hvordan kan man bestemme en sten. Åbn fil
Forskellige typer erosion og landskaber. Hvordan kan man se hvordan landskaberne nedslides Åbn fil
Hvordan er flint opstået. Ny teori om hvordan "det danske stenalderguld" er opstået. Åbn fil
Hvordan er rav opstået. Rav er ikke en sten men "det danske guld" er også spændende.. Åbn fil
GEUS (GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om geologi og naturen. Gå til
Glaciologi. Få mere at vide om isens betydning for vores landskaber. Gå til
Lyde laver om på vores Jord. Lyde er med til at forandre Jorden. Som vulkaner, jordskælv og tsunamier. Gå til
Istider
En hurtig gennemgang af den sidste istid. Istider i Jordens historie og danske istidslandskaber og begreber..

Åbn fil

Hvornår kommer den næste istid. Istider er mere hyppige end mellemistider. Gå til
Ledeblokke. Kendetegn for nogle af de ledeblokke som ses i Danmark. Åbn fil
Følg en gletscher fra top til bund. Tysk forklaring på alle begreber og hvad der sker. Se film
Hvordan istidslandskaber dannes. Tysk klassiker om området viser med animation og tekst. Se film
To tyske piger forklarer om istid. Med lego Et praktisk forsøg/model om hvordan en gletscher former landskab Se film
The Day After Tomorrow. En fiktiv film, som fortæller om klimaforandringer med en ny istid.. Se film
Mammuttens forsvinden. Et meteorkrater er fundet under isen i Grønland Gå til
Klima
Danmark har fået ny farve 1. To meget forskellige billeder af DK. Set fra oven.

Gå til

Danmark har fået ny farve 2. To meget forskellige billeder af Vestsjælland. Set fra oven.

Gå til

Nye billeder fra NASA. Viser Arktis i de sidste 35 år.

Gå til

Jorden - 7 nye billeder fra NASA. Skifter bl.a. farve pga klimaforandringer.

Gå til

Jorden - Den blå planet. Bliver mere blå pga. klimaforandringer.

Gå til

Klima og plantebælter I. Danske og tyske begreber; samt en definition på forskelligheder.

Åbn fil

Klima og plantebælter II. En anden definitionsskala for klima- og plantebælter. Åbn fil
Plantebælterne i udvalgte områder. Bl.a om tropisk regnskov, savanne og græssteppe. Åbn fil
Øvelser om hydrotermfigurer. Arbejdspapir til bl.a. bestemmelser om lokaliteter. Åbn fil
Jordens atmosfære. Hurtig introduktion til atmosfærens opbygning.. Åbn fil
Forskellige temperaturskalaer. Celsius, Fahrenheit og Kelvin Åbn fil
Danmarks Meteorologiske Institut. Få mere at vide om vejr og klima. Gå til
Golfstrømmen og de andre havstrømme Tysk produktion. Viser den thermohaline cirkulation på Kloden Se film
Klimaet skaber historien - afsnit 1 Tysk produktion. Viser at Jordens klima har skabt Verdenshistorien Se film
Klimaet skaber historien - afsnit 2 Tysk produktion. Viser at Jordens klima har skabt Verdenshistorien Se film
Kulturgeografi
Tema om overbefolkning. Indeholder underemner som affaldsproblemer mm.

Gå til

I 2050 er vi mere end 10 mia. Toiletvand, robotbier og alger skal hjælpe os.

Gå til

Fremtidens Megabyer I 2050 bor 70 % af Jordens befolkning i byer.

Gå til

Endelig tør nogle sige det! En 1 barns fødselspolitik bør indføres.

Gå til

5 løsninger mod overbefolkning. Ideer til at løse verdens befolkningsproblemer.

Gå til

Økonomiske parametre Forskellige parametre til at sammenligne økonomier/velfærd.

Åbn fil

Blacker diagram En måde at kunne fortælle hvor et land er i udvikling. Åbn fil
CIA Factbook Få en masse oplysninger om alverdens lande Gå til
Indvandring til Danmark. Indtil i dag. Fra 15.000 FVT til i dag Gå til
Udarbejd din egen by. Byplanlægningsøvelse - krav til opgaven Åbn fil
Interaktiv planche om København. Se hvordan København er blevet udbygget de sidste 500 år Gå til
København med nye kunstige øer. Se hvordan København kan udbygges de næste mange år Gå til
Er kunstige øer fremtiden. Byplans professor er kritisk Gå til
De nye kunstige øer. Planerne for hvordan de skal komme frem. Gå til
Landbrug
Fra de første mennesker til Danmark i dag. En hurtig rejse gennem tiden fra det første agerbrug til nu.

Åbn fil

Landbruget om sit eget erhverv (2012) Dansk Landbrug og Fødevarer fortæller om sig selv.. Åbn fil
NPK gødning mm. N, P og K's nytte. Nitrogenkredsløbet og vandmiljøplan... Åbn fil
Meteorologi
Nedbør og skydannelser Danske og tyske begreber; samt en definition på forskelligheder.

Åbn fil

Skalaer for vindstyrker En anden definitionsskala for klima- og plantebælter. Åbn fil
Figurer og grafik til emnet.. Fronter, Lav- og Højtryk og nedbørstyper Åbn fil
Jordens atmosfære. Hurtig introduktion til atmosfærens opbygning.. Åbn fil
Jordens atmosfære. Billed/Skematisk opdeling af atmosfæren m. tryk, temperatur mm. Åbn fil
Danmarks Meteorologiske Institut. Få mere at vide om vejr og klima. Gå til
Pladetektonik
Den Dynamiske Jord En folder fra GEUS som giver dig forklaringer og viden om.

Åbn fil

Jordens kontinenter ændrer sig hele tiden. Det sker hurtigere end man havde forventet. Gå til
Nyt kontinent fundet under Sydeuropa For 140 millioner år siden pressedes det ned under Middelhavslandene Gå til
Jorden om 50 mio. år Kontinenterne bevæger sig. Se hvordan det ser ud om 5o mio. år Åbn fil
Figurer og grafik til emnet. Foldninger og hævninger (Et PDF dokument fra Frederiksen) Åbn fil
Pladetektonik som animationer. Se forskellige bevægelser og deres ødelæggende/skabende effekt Se film
Krakatoa - øen som eksploderede BBC docudrama som viser hvad der skete for snart 150 år siden. Se film
Sendte trykbølger flere gange rundt om Jorden Krakatoas brag og mere om lydbølger. Gå til
GEUS ( GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om geologi og naturen. Gå til
Vand
Om grundvand En hurtig intro og fakta om grundvand.

Åbn fil

Historier om vand Fra forlaget GEOTOPER. En fortælling om vand og dets brug. Åbn fil
Vandets kredsløb. Forskellige illustrationer om vandets kredsløb. Åbn fil
Så gammelt kan vandet blive. Det kan være op til 10.000 år gammelt, men ikke dårligt Åbn fil
Vandets kredsløb et urbant område. Forskellige illustrationer om vandets kredsløb i moderne byer. Åbn fil
GEUS ( GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om grundvand. Gå til
Omvendt osmose. Laver saltvand til drikkevand. Gå til
Alt om omvendt osmose. Rent postevand kan alle få. Gå til
Globale vandudfordringer. Digitalisering, Big Data og AI kan være med til at løse problemerne. Gå til
Vandringer
Fra Afrika til hele Jorden Hvordan har mennesket spredt sig og specielt om Lucy.

Åbn fil

Omskrivning af menneskets udvandring. Et fund af en kæbe ændre vores historie.

Åbn fil

Fra de første til nutidige folkevandringer. Hvordan menneskeheden har vandret og spredt/blandet sig. Åbn fil
Elevarbejder (af forskellige klasser - alle er virkelig brugbare og informative)
Vores Solsystem. En opgavebesvarelse fra 6. klasse Åbn fil
Big Bang og Solsystemet. En opgavebesvarelse fra 8. klasse

Åbn fil

Liv i Universet - En rejse i Rummet. En opgavebesvarelse fra en klasse - 7.X

Åbn fil

Liv i Universet - En rejse i Rummet. En opgavebesvarelse fra en klasse - 7.Z

Åbn fil

Pladetektonik En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Danmark i dybet og Grønlands geologi. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Mineraler En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Kina - et tværfagligt projekt.. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Mellemøsten - et tværfagligt projekt.. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Japan - et tværfagligt projekt. En opgavebesvarelse fra 8. klasse Åbn fil
Asien - kort fortalt En opgavebesvarelse fra 9. klasse Åbn fil
Bæredygtigt fiskeri. En opgavebesvarelse fra 9. klasse - Overvejende på tysk. Åbn fil
Bæredygtighed i kødindustrien. En opgavebesvarelse fra 9. klasse. Åbn fil
Bæredygtighed i fødevareproduktionen. En opgavebesvarelse fra 9. klasse. Åbn fil
Bæredygtigt landbrug. En opgavebesvarelse fra 9. klasse. Åbn fil
Landbrug i byområder. En opgavebesvarelse fra 9. klasse. Åbn fil
Plastik affald. En opgavebesvarelse fra 9. klasse. Åbn fil
Plastik. Har vi et problem. En opgavebesvarelse fra 9. klasse. Åbn fil
Scanninger fra lærebogen (Seydlitz 4 & 5)
Andesbjergene Om hvordan Andesbjergene deles op og udnyttes. Åbn fil
Aralsøen En økologisk katastrofe i Sovjettiden. Åbn fil
Brasilien Brasilien - en af BRIKS landene og beliggende i Amazonas. Åbn fil
Ekstremt klima I polarklima højt oppe i Sibirien. Åbn fil
Pladetektonik Den levende Jord og historien om kontinentaldriften. Åbn fil
Tigerstaterne Nogle asiatiske lande er gået "sin egen vej" - fra fattig til rig. Åbn fil
Verdenshandel Verdens største virksomheder og global handel. Åbn fil
Internetsider.
Min undervisningsside nr.2 Lidt mere om mine fag samt forskellige andre links. Gå til
iXplorer (Fysik/Kemi) Her kan du også få viden om geografi og FFF Gå til
Geografi-Tjek Tjek din viden i geografi - også meget om FFF. Gå til
Fysik-Kemi-Tjek Tjek din viden i fysik/kemi - også meget om FFF. Gå til
Globalis Dansk faktaside til bl.a. geografi Gå til
GeoTema Dansk fakta- og interaktivside til geografi Gå til
Jordens magnetfelt og magnetisme En masse viden og begreber til emnet Gå til
Jordens magnetfelt vender ikke alligevel. Ny viden om vores magnetfelts kraft. Gå til
Jordens magnetiske nordpol. Vil til Sibirien med 55 km om året. Gå til
NatLex En god Naturvidenskablig site Gå til
Vigtigste opdagelser 2018. Her er et bud på videnskabens 10 vigtigste opdagelser i 2018. Gå til

Debatter i medierne og online.
Kunstig Intelligens
Computere skal lære at tage fejl. Kunstig intelligens skal også programmeres til at lave fejl. Gå til
Politikeres uvidenhed. Hvad ved politikere egentlig om moderne teknologi? Gå til
Uvidenhed skaber fordomme. Hvad er kunstig intelligens egentlig. Gå til
Den fagre nye verden. Men hvor er menneskelige relationer henne. Gå til
Robotter gør os ikke arbejdsløse. En overfortolkning af fremtiden med AI. Gå til
AI Robotter skal lære etik. Bl.a. Immanuel Kant skal indarbejdes i fremtidens kunstig intelligens. Gå til
Se video med Thomas Bolander. Forklaring på hvad kunstig intelligens egentlig er. Se video
Artikel af Thomas Bolander. Vil AI overtage menneskets plads? Gå til
Bare rolig - folkens. AI er svaret. Gaia teoriens fadder taler. Gå til
Wikipedia. og hvad der er skrevet om AI. Gå til
Etiske aspekter. I forbindelse med brugen af AI. Gå til
AI og overvågning. Snowden advarer om brug af AI. Åbn fil
Mennesker handler irrationelt. Derfor skal AI hjælpe os med klimaforandringer. Gå til
Nordisk samarbejde. AI er der nu og der kommer mere i fremtiden. Gå til
Nationalt AI Center. Hvis vi som samfund skal håndtere kunstig intelligens, skal vi være ambitiøse. Gå til
Den sidste rest af menneskelighed. AI laver ikke fejl, men vi mister vores kendetegn - fejlbarlighed. Gå til
Estland er langt fremme. Læs om hvordan de laver strategi for AI i Estland (på engelsk). Gå til
Future of Life - AI. En side som omhandler alt om AI (på engelsk). Gå til
Læs om Sophia. Danske Wiki fortæller kort om robotten med statsborgerskab. Gå til
Mød Sophia. Se Sophia deltage ved en kongres om fremtiden. Se film
Vil indoperere en computer i din hjene. Tesla grundlæggeren med en idé som nok deler vandene meget. Gå til
En kopi af din hjerne. AI kopierer din hjerne på følgende måde. Gå til
Kunstig Intelligens i musikken. En kreativ tilgang gør musikken mere end menneskeskabt. Åbn fil
Shimon til Jazzfestival i Århus. En Marimbaspillende AI robot. Åbn fil
Singapore har måske en model og løsning. En masse SMART installationer kan afhjælpe meget, men også... Åbn fil
Googles kvantecomputer bryder rekord. Løser matematisk problem på rekordtid. Gå til
Googles nye kunstige intelligens. Kan du selv programmere. Gå til
Kunstig intelligens søger om patent. To designs/opfindelser lavet af AI søges patenteret. Gå til
Klimaforandringer
Jorden er blevet grønnere. Ny viden, som ikke er medregnet i tidligere rapporter. Åbn fil
Borgerforslag fra NGOere. Vær med til at få skabt en skarpere klimalovgivning. Gå til
En halv grad kan gøre en stor forskel. Ny rapport bliver behandlet af Ingeniøren. Gå til
Medierne udelader. At fortælle de rigtige historier. Gå til
Politikerne undlader. Fortæl nu sandheden.Bright, Dark og Right Green. Gå til
Forskellige byers bud på fremtiden. Se hvordan 6 byer tænker bæredygtighed. Gå til
CO2 pr. indbygger. Pr indbygger er Kina ikke den store synder. Gå til
70% CO2 reduktion er urealistisk. El nettet er forældet og danskerne er uvillige. Gå til
Dit CO2 aftryk i 2050. I dag udleder jeg 12 t, men i 2050 kun 2,5 t. Gå til
Hvad er dit CO2 aftryk. Se tal og få idéer til hvad du kan gøre. Gå til
Hvad er dit CO2 aftryk II. Er du en "klimaengel" eller hvad. Gå til
Hvad er ved du egentlig om klimaforandringer. Hvad er egentlig fakta. Gå til
Så stort er dit CO2 aftryk. Ved flyrejse, tog eller tur med bilen. Gå til
Økologisk kød udleder mere CO2. End et konventionelt landbrugs kødproduktion. Gå til
Fjern 85% af CO2 udledningen. Spis svinekød i stedet for oksekød. Gå til
Danske hustande blandt de værste... udledere af CO2. Gå til
Mærsk udleder lige så meget. CO2 som nationen Danmark og det samme gør sig gældende i Norge. Gå til
Mærsk gør nu noget ved det. Vil udvikle nyt brændstof til containerskibe. Gå til
Danskerne er ikke så gode. Vi udleder rigtig meget CO2, men tror vi er "blandt de miljørigtige". Gå til
Danske forskere har CO2 neutrale byer. men ingen politikere vil vide af det. Gå til
Mad og klima. Sådan påvirker din mad klimaet. Gå til
IT, Streaming og klima. Sådan påvirker dit IT forbrug klimaet. Gå til
Køb CO2 aflad. Har du dårlig samvittighed over dine flyrejser, så... Gå til
Grønt flybrændstof på vej. Forskergruppe har en god idé til flybrændstof Gå til
Hvorfor snakkes altid CO2. Metan og Lattergas er slemmere drivhusgasser, men.... Gå til
Sådan kan du afhjælpe klimaforandinger I. Enkelte små gode råd, du kan indføre derhjemme. Gå til
Sådan kan du afhjælpe klimaforandinger II. 10 små gode råd, du kan indføre derhjemme - med lidt humor. Gå til
Et-barns politik redder klimaet. Nobelpristager melder klart ud om den hurtigste løsning. Åbn fil
Kim Leine udtaler. Jeg vil aldrig sætte mit kryds ved en som skriger om Jordens undergang. Åbn fil
Vil Jorden gå under om 200 år. Alt for mange skriger- og tror på om Jordens undergang. Gå til
Drop de skræmmende klimahistorier. Bør leveres lidt mere neutralt og positivt. Gå til
Tag det nu bare roligt. Herligt debatindlæg af Anders Lund Madsen. Åbn fil
Dansk fjernvarmemodel. Er måske en måde at afhjælpe klimaforandringerne. Gå til
Dansk firma viser en vej. Fra synder til duks. Gå til
Magisk våben mod CO2. Kan suge CO2 fra atmosfæren og lave brændstof ud af det. Gå til
Laver brændstof af CO2. Kan suge CO2 fra eksempelvis et kraftværk og lave brændstof ud af det. Gå til
Besøg ClimeWorks på Island. Og se hvordan de suge CO2 fra atmosfæren. (Engelsk Site). Gå til
Billig måde at suge CO2 ud af atmosfæren. Det skal nu laves om til STOR SKALA. Gå til
Suge CO2 ud af atmosfæren. Vi har teknologien, men den er dyr - endnu. Gå til
Ålegræs er måske en løsning. Er fantastisk gode til at suge CO2 fra atmosfæren. Gå til
Biologer kan redde ålegræs. Som så kan hjælpe mod bl.a. CO2. Gå til
Klimaet og kulstofkredsløbet. Livet på Jorden er med til at regulere klimaet. Gå til
Varmere klima i 193 lande. En grafisk animation som viser stigningen siden 1880. Gå til
Ny forskning viser, at havet har optaget betydelige mængder CO2. Gå til
Viden fra grønlandske fangere, er lige så vigtig som videnskabens forskning. Gå til
Hvordan spiser du sundt og bæredygtigt. Organisationen EAT giver os fremtidens kost. Gå til
Se de forskellige klimaaftryk. Fødevarer, transporttyper og energikilder. Åbn fil
Bjørn Lomborg på banen. Sandheden er blevet det første offer. Gå til
Future of Life - Klima. En side som omhandler alt om klima (på engelsk). Gå til
Klimakrisen. Hvis vi ikke snart gør noget, går det helt galt. Åbn fil
Klimakrise eller udfordring. Vi skal tænke i helt nye partnerskaber. Gå til
Et rigtigt sobert og objektivt indspark. Vi har et personligt medansvar. Gå til
Kendt forfatter om klimakrisen. Jonathan Franzen chokerer med et nyt essay. Åbn fil
Klima apartheid. Global opvarmning kan føre til klima apartheid. Gå til
FN klima topmødet 2019. Klimahandlinger manglede fuldstændig. Gå til
Pensioneret geolog. Klimakrisen er vildt overdrevet. Gå til
Videnskaben svarer igen. Men de har ikke forstået geologens pointe.. Gå til
0,5 grader kan gøre en kæmpe forskel. Om det er 1,5 grader eller 2,0 grader er ikke ligegyldigt. Gå til
Ko- eller havremælk. Måske skal man ændre lidt i hverdagen. Gå til
Ko-bøvser og prutter. Landbruget bidrager til massere af CO2 ækvivalenter. Gå til
Mindre CO2 fra dansk landbrug. Ny opfindelse i landbruget nedsætter udledning af CO2 ækvivalenter. Gå til
Biolog: "Lad os halvere dansk landbrug." Og lære at betragte Danmark som et "ikke landbrugsland". Gå til
Glem ikke biodiversitet." Biodiversitet og klimaløsninger hænger ikke altid sammen. Gå til
Dansk Industri: "Vi har en plan." Overholde 2030 plan og skabe 120000 nye arbejdspladser. Gå til
Rumspejle og kunstige vulkaner. 6 bud på ekstreme klimaløsninger. Gå til
Genmodificerede planter. Er måske en del af klimaløsningerne. Gå til
Måske om 5 år. CRISPR teknologien kan være løsning på mange af vores problemer. Gå til
Netflix. Er en virkelig klimaskurk. Gå til
Gymnasieelever kan vise vejen. Sådan vil de bekæmpe klimaforandringer. Gå til
USA Today
Klimaforandringerne er menneskeskabte. En computersimulering går 3 millioner år tilbage i tiden. Gå til
Kendte storbyer under vand. En masse millionbyer står overfor en stor trussel. Gå til
Hvad er klimaforandringer egentlig. Hvordan giver det sig til udtryk og hvad er klimaets skyld. Gå til
Klimabombe. Endnu et skræmmende eksempel på mere metan. Åbn fil
Isvintre i Danmark. Golfstrømmen ændrer sig og giver måske rigtig kolde vintre. Åbn fil
Klima på steorider. Klimaforandringer i Arktis er ikke til at styre. Gå til
2019 varmeste år nogensinde. Ser sådan ud med foreløbige målinger. Gå til
Varmeste måned nogensinde. Ihvertfald så længe vi har haft målinger. Gå til
Arktiske planter har vokseværk. Klimaforandringer giver bedre vækstbetingelser, men.... Gå til
Kæmpemur stopper gletsjerafsmeltning. Kan måske forhindre vandstandsstigning. Gå til
Få vist dit CO2 forbrug ved en flyrejse. Og se det sammenlignet med hvad du kan med hhv. tog eller bil. Gå til
De største klimasyndere Så meget CO2 udledes der. Gå til
Et mix med BIO brændsel. Er åbenbart heller ikke vejen frem. Gå til
BIO brændsel på svinefedt. Er en bedre vej frem. Gå til
Brintproduktion kan gøres grønnere. Dansk opfindelse kan reducere udledningen af CO2. Åbn fil
Brintbilen er måske fremtiden . Brint laver energi til EL-motoren. Gå til
Brintbil fra Toyota har passeret 100.000 km . Brint er måske fremtidens løsning. Gå til
Brintbranchens Site. Der skal måske satses mere på brint/hydrogen. Gå til
EL-bil i Danmark. Vi skal ikke gøre som Norge. Gå til
Volvos Polestar 2. Bliver en stor konkurrent til Tesla. Gå til
EL biler og batteriet. Kæmpebelastning for CO2 regnskab. Gå til
EL biler oplades på 10 minutter. Amerikansk opfindelse løser måske et stort problem. Gå til
EL-bilen er en grøn løsning, men... Måske ikke altid - afhængigt af EL produktionen. Gå til
Diesel/benzin bilen på samme niveau som EL. Ihvertfald når det drejer sig om emmision. Gå til
EL-bilen er i sig selv GRØN. Men produktion og EL forbrug er måske ikke altid. Åbn fil
EL-bilens CO2 regnskab I. Først efter tre år er den renere. Åbn fil
EL-bilens CO2 regnskab II. Renere, men meget afhængig af type bil. Åbn fil
Biltypernes CO2 regnskab. Efter 200.000 km. Gå til
Du skal gå ombord i en bil der kun kører på el. Hybridbiler leverer ikke nogen synderlig miljøgevinst. Gå til
Mere om tre typer hybrid biler. Hybridbiler er ikke allesammen klimaengle. Gå til
Batterikrise
11000 forskere i samlet opråb. Klimakrisen truer menneskeheden. Gå til
Vi må frede naturen for at overleve. Op til 75 % af vores natur SKAL fredes. Gå til
Klimamodeller viser sig at passe. Prognoser lavet for 50 år siden, passer næsten alle sammen. Gå til
Det gode live er bedre klimaforståelse. I hverdagen er det ens eget ansvar, som er vigtigt at forstå. Gå til
Det blev forudsagt for snart 50 år siden. Hvilke grænser for vækst - Rom klubbens udgivelse i 1972. Gå til
17 år er den tid vi har. Forskere mener at det er den tid vi har til at rette op. Gå til
Tænketank med en idé. Vi kan halvere klimakrisen med skov og kunstigt kød. Åbn fil
Aircondition er den store synder. Sluk nu for al den aircondition. Gå til
Aircondition køler rummene. Men varmer alt andet op. Gå til
Forskningen må lefle for. Politikere og interesseorganisationer har for stor indflydelse. Gå til
Her skal der plantes skov. Forskning giver bud på miljøskoves placering. Åbn fil
I - Amazonas skov brænder, men... At det er Jordens lunge er en myte. Gå til
II - Amazonas skov brænder, men... her er noget som mange har misforstået. Gå til
Amazonas skov er ikke nok. Forskning viser at der mangler fosfor. Gå til
Naturfredningsforeningen svarer igen. »Det er rivravruskende forkert« Åbn fil
Ingeniører, politikere og forbrugere kan... Sammen gøre kapitalismen klimaneutral. Gå til
Politikere, virksomheder og videnskab. Tag jer nu sammen, hvis.... Åbn fil
Er det for sent at redde Jorden? Nej - Politikerne og DU kan, hvis.... Gå til
Er vi uforberedte? Nej - men en generation har svigtet Åbn fil
Største trusler for Jorden. De tre værst tænkelige scenarier. Gå til
Sne i Sahara. Her er fem ekstreme klimahændelser sidste år. Gå til
De største klimaproblemer. Se film, grafik og læs mere om emnet. Gå til
Er vi ved at vågne op, eller er vi kun "ferieaktivister". Åbn fil
Advarsel mod Dominoeffekt. Forskere advarer mod en forværring, hvis ikke. Åbn fil
14 punkter. Sådan kan vi påvirke klimaet. Åbn fil
Verdens meteorologer rynker brynene. 2017 - Et helt igennem forfærdeligt år. Gå til
Mere end at droppe fly og kød. Vi kan sagtens fortsætte med at leve som vi gør, men... Åbn fil
Er tørke fremtidens vejr. Forskere kommer med deres bud på fremtidens vejr. Åbn fil
Mere om FN's 6. masseudryddelse advarsel. Klimapsykosen - Det er nødvendigvis ikke alt som skyldes klimaforandring. Gå til
Sort eller hvidt. Greta har fået omtale og sat sindene i kog, men.... Åbn fil
Om Greta og panik. Ida Auken vælger, heldigvis, at bekende kulør. Åbn fil
Mere om Greta og panik. Det er jo ren "udskamning" at kritisere den unge svensker, men.... Gå til
Bliv klimaklog. Greta har råbt os op, men vi skal ikke panikke. Gå til
Mere om synd og udskamning. Klimaet er ikke et spoergsmaal om skyld og soning. Gå til
Britisk TV vært kritiserer. Kalder Gretas følgere for bl.a. hykleriske. Har han en pointe? Gå til
Folkeoprør NU. Klimadebattør opfordrer til et oprør mod politikerne. Åbn fil
Naomi Kleins holdninger til aktivisme. Læs et interview med den kendte aktivist Naomi Klein. Gå til
Det er en kold tid, vi lever i. 90% af Jordens geologiske historie har været varmere. Gå til
FAKTATJEK. Er klimaforandringer grunden til, at Danmark sveder? Gå til
Klimaforskerne Det bliver værre end forudsagt. Gå til
Klimaforskernes rettesnor til politikerne.. Så galt kan det gå. Gå til
Danmark lever ikke op til aftale. Vi udleder mere CO2 end vi burde. Gå til
Vi har teknikken klar. Hvorfor går vi ikke i gang?. Åbn fil
Forskerne råbte "vagt i gevær". For 25 år siden. Gå til
Klima-rapport. 2015 var et år med ekstreme rekorder Åbn fil
Vi har brugt Jordens ressourcer. Earth Overshoot Day. I år falder den tidligere. Gå til
WWF om ny klimarapport. Barsk læsning

Åbn fil

Ny dyster rapport fra FNs Klimapanel. Landbruget er både årsag og løsning.

Gå til

Masseudryddelse er FALSK ALARM. Ikke altid det billede vi ser i vores del af verden

Gå til

Mere barsk læsning. Den 6. masseudryddelse. Åbn fil
Mere om masseudryddelse. Aldrig set hurtigere og omfattende. Gå til
Rekordtemperaturer. Kan betyde accelererende klimaforandringer. Åbn fil
Den globale hedebølge i 2018. Ingen tvivl mere, Den skyldtes klimaforandringerne, og der kommer mere. Gå til
Rapport. 1,3 milliarder er truet af klimaforandringerne Åbn fil
Endelig tør nogle sige det! En 1 barns fødselspolitik bør indføres.

Gå til

Mangel på drikkevand. Problemet er der, fordi vi er for mange.

Gå til

Oppositionen efter ny klima-rapport Regeringen skal stramme op. Åbn fil
Er det et problem for Danmark. Er global opvarmning et fremtidsproblem herhjemme Gå til
Omstillingen behøver ikke at blive dyr. Tidligere klimarådsformand kommer med en god nyhed Gå til
Flere skybrud. Jarnvig giver forklaring på flere skybrud og urbanisering Åbn fil
WMO Rapport om klimaet. Klima kan blive op til 5 grader varmere. Gå til
Klimapsykolog advarer. Pas på med hvordan budskabet spredes. Gå til
Klimaduks og klimasynder I. Hvilken profil er du? Gå til
Klimaduks og klimasynder II. Tre grunde til at du ikke har ændret vaner. Gå til
Klimaduks og klimasynder III. Nytter det egentlig at ændre vaner? Gå til
Klimaviden. Hvor godt kender du egentlig problemet? Gå til
CO2 er faktisk godt. Og fire andre ting du bør vide om klimaet. Gå til
Kan naturen hjælpe os. Som oftest har naturen hjulpet til med at tilpasse sig forandringer. Gå til
Jesper Theilgaard. Klima-toget er kørt. Gå til
Jesper Theilgaard. Is og sne i Sydeuropa vil være mere normalt Åbn fil
Jesper Theilgaard. Svarer på de 10 flest Googlede spørgsmål om klima Gå til
En grads forskel gør underværker. Fra Ingeniøren. Tal, grafer og andre "varme" fakta. Åbn fil
Danmarks energiforbrug stiger. Det samme gør sig gældende med CO2. Åbn fil
Tænk Globalt. Klimaforsker fra DTU ser klimaløsningen i et større perspektiv. Åbn fil
Martin Krasnik. Den varme luft - en leder fra Weekendavisen. Gå til
Grøn vækst flader ud. Skiftet til vedvarende energi går alt for langsomt. Gå til
Sandheden om stabil energi. Er det kun Weekendavisen som tør skrive sandheden? Gå til
Atomkraft - Ja tak! Måske ikke i Danmark, men et opgør mod NEJ! Gå til
Global atomkraft - Det er løsningen! Ikke i Danmark, men endnu et opgør mod NEJ! Gå til
Dansk A-Kraft i Sverige. Energiekspert kommer med kontroversielt forslag. Gå til
En fysiker om Solaktivitet. Føler måske ikke at den nye Klimarapport er helt OK Åbn fil
Et rektangulært isbjerg. Er knækket af i Antarktis. Se forklaringen om hvorfor denne form.. Gå til
Mere om det rektangulære isbjerg. Et såkaldt "tabellarisk isbjerg".. Gå til
Isen i Himalaya. Et overset problem kan skabe kaos i bjergregionen.. Gå til
Se et isbjerg blive skabt. I Grønland knækker et stort stykke af en gletsjer.. Gå til
Gletsjer på Grønland vokser. Glædeligt nyt, men det varer ikke ved.. Gå til
Gigantisk revne.. i isen ved Antarktis vokser med 24 meter i timen. Åbn fil
Gletsjer på Mont Blanc. Er tæt på at kollapse og giver problemer.. Gå til
Forskerne siger om Golfstrømmen. Havenes globale pumpe er i større fare end vi troede. Åbn fil
Golfstrømmen kører på en cylinder.. Målinger af Golfstrømmen viser, at den er svækket betydeligt. Åbn fil
Artikler om bæredygtighed. POV artikler om emnet: Folketingsvalg og bæredygtighed. Gå til
Bæredygtighed og spisevaner. Her får du mest ernæring for klimaaftrykket i 1987. Gå til
Om bæredygtighed. Begrebet blev defineret i Brundtlandrapporten i 1987. Åbn fil
Danskere er storforbrugere - del 1. Hvis alle levede som os, skulle vi bruge 4 kloder. Gå til
Danskere er storforbrugere - del 2. Hvis alle levede som os, skulle vi bruge 4 kloder. Gå til
Danmark snyder om CO2 udledning. Regnestykkerne kan se anderledes ud, hvis vi kigger på forbrugerne. Åbn fil
Danmarks reelle CO2 udledning. Mere end dobbelt så stort som det officielle. Gå til
Vi driver rovdrift på Jorden. Vi storforbruger af ressourcerne, men vi kan løse det. Gå til
Om økologi og brødføde. Kan økologi brødføde hele verden? Gå til
Ny teknologi. Fremtidens teknologi er ulækker. Åbn fil
Ny teknologi redder os. Kære politiker: Kom nu bare i gang! Gå til
Nedbrydningstider Hvor lang tid tager det at få forskellige stoffer nedbrudt i naturen? Åbn fil
Danmark i bunden når det gælder plastik. Hvad er det vi kan lære af eksempelvis tyskerne. Gå til
Plastik er en af verdens bedste opfindelser. Se en video om plastikkens opfindelse og benyttelse. Gå til
Nu er der fundet plastik i mennesker. For første gang har man fundet mikroplast i et menneske. Gå til
Plastik - den ny fjende. Verdenshavene er ved at være proppet med mikroplastik.. Åbn fil
Cigaretfilter skaber problemer. Filtrer fra cigaretter er en kilde til mikroplastik i havene. Åbn fil
Plastik - Mere end først antaget. 16 gange mere skrald end før anslået flyder rundt i oceanerne. Åbn fil
Sådan kan vi hjælpe havet mod plastik. Nogle gode råd til dig som vil vise ansvarsfuldhed. Åbn fil
Nedtoner farligheden af mikroplast. WHO udtrykker at vi ikke skal bekymre os - sundhedsmæssigt. Gå til
Mytedræber om mikroplast. Fleece og karklude er frikendt for udledning af mikroplast. Åbn fil
Mere om mikroplast. Renseanlæg opfanger meget, men... Åbn fil
Mere plastik i dybhavene. Selv i 11 kms dybde ses plastikken Gå til
Dansk plastik skal genanvendes Nu skal det ikke mere forbrændes. Gå til
Plastik er ikke et problem i EU. Det er især Asien og Afrika som sviner. Gå til
Meste platik ender som affald. Se nyeste tal og diagrammer Gå til
Isens lune. Afsmeltningen kræver større forståelse. Gå til
Afsmeltning af is i Grønland. Er betydelig større end hidtil. Gå til
6 gange hurtigere end i 1986. Er den tid indlandsisen afsmelter med. Gå til
7 meter vil verdenshavene stige. Men der vil gå flere tusinde år og de 7 meter er nærmere 8 meter. Gå til
Nordgrønland under forandring. Tundraen bliver grønnere og mere fugtig. Gå til
Indlandsisen forsvinder helt. Er hvad forskerne forudser vil ske. Uanset hvad. Gå til
Foruroligende afsmeltning af is i Grønland. Hvordan ferskvand kan få indflydelse på dyrelivet i havene Åbn fil
Grønland smelter knapt så meget i år. Takket være masser af sne og kulde. Gå til
Godt nyt om vores vandmiljø. 30 års arbejde med vandmiljøplanen ser ud til at virke Åbn fil
Et WakeUp Call. Cape Town har snart ikke mere drikkevand. Åbn fil
Beskidt vind fra Syd. Gør danskerne syge og er skyld i dødsfald. Gå til
1987: Kloden undviger en global katastrofe Montreal aftalen sikrer OZON-laget Gå til
2019: Kloden kan lade sig inspirere. Vi har tidligere løst problemer fælles. Gå til
Mere godt nyt om OZON laget. Jorden heler langsomt efter årtiers skamfering. Gå til
OZON hullet er meget lille. I 30 år har det ikke været mindre over Antarktis. Gå til
OZON hullet skrumper. Mindre end forventet pga specielle vejrforhold. Gå til

Fælles fagligt fokusområde:
Bæredygtig produktion af energi på lokalt/globalt plan
.

Den overordnede naturfaglige problemstilling:Vi lever i en verden hvor vi bliver mere og mere afhængige af energi. Især os i den rige del benytter os meget af især elektrisk energi.
Da den traditionelle måde (konventionelle) at producere elektrisk energi på nu viser sig at have en "kedelig" effekt på vores klode, må vi forsøge at finde metoder til at skaffe os energien på en anden og mere bæredygtig måde.
I dette projekt vil klassen forsøge at undersøge følgende energiproduktioner, hvoraf vi bibeholder den omdiskuterede konventionelle metode med brug af fossile brændstoffer.

Se delemner, forslag til arbejder i fysik/kemi og lærerens eksempel på opbygning af en mundtlig prøve.

Til Toppen Temaer

Vindenergi
Byg en simpel vindmølle. Fra en Natur/Teknik hjemmeside

Gå til

Lær alt om vindenergi En dansk side trods navnet WINDPOWER Gå til
Holland og Danmark går sammen. Planlægger fremtidens havvindmølleparker i Nordsøen. Gå til
Havvindmøller kan løse problemet. Kan måske i fremtiden dække Jordens energibehov 11 gange. Åbn fil
Vindkraft fra Europa. Kan dække hele verdens strømbehov. Gå til
Risø løser måske vind energi problem. Overskudsenergi lagres nu i/til 600 grader varme sten. Gå til
Fysik simuleringer pHet siden som du måske kender fra tidligere. Gå til
Vindmøller med batterier. Mere om vindmøller. Fra DR. Gå til
Elektrolyse med vindenergi. Vindmøllers overskudsstrøm udnyttes til kemi. Gå til
Slut med kulkraftværker. Fra 2030, og flere havvindmøller. Gå til
Alternative vindturbiner Små animerede giffer. Måske kan man lave en. Gå til
Vinden. Hvor kommer den fra? Se film
Vindmølle - hvordan virker den 1. En YouTube video Se film
Vindmølle - hvordan virker den 2. Meget detaljeret m. beregninger og meget mere. Se film
Vindmølle forsøg - inspiration 1. En YouTube video fra TESTOTEKET Se film
Vindmølle forsøg - inspiration 2. Fra en FP9 2017. Se film
Alternative vindturbiner. Fra en dansk opfinder i TV2 Se film
Om udviklingen af vindmøller. Hvorfor er der tre vinger (rotorblade) på en vindmølle. Se film
Vindmøllers produktion 18. september stod vindmøllerne stille. Åbn fil
Vindenergi kan blive en stabil kilde. Risø viser hvordan overskudsenergi lagres i sten. Gå til
Egenenergi i forlystelsesparken.
ZIP fil til den ultimative rutsjebane. Design og simulér din egen bane Hent fil
Online simulering af en rutsjebane Her kan du få det til at gå helt galt. Gå til
Rutsjebanefysik Flere link fra den danske EMU Gå til
Simulering m. energi og hastighed Simpel simulering med enkle indstillinger Gå til
G-kræfter - Link på YouTube. testes på kommende astronauter Gå til
Google søgning på Roller Coasters. Find selv frem til Gå til
YouTube søgning på Roller Coasters Find selv frem til Se film
Geotermisk energi.
Google links til Island Mere om geotermisk energi i Island Gå til
Se en simpel dampmaskine i brug. En animeret GIF, som viser de simple principper i en dampmaskine Gå til
Reykjavik. Island har gratis energi Læs om hvordan de kan gøre det i Island Gå til
Billedsøgning på Google. Få inspiration til eventuelle modeller Gå til
GEUS (GEOLOGISKE UNDERSØGELSER). Få mere at vide om geologi og naturen. Gå til
Film på YouTube. Engelsksproget forklarer et anlæg Gå til
Links på YouTube. Kig selv på forskellige videoer. Gå til
Atomenergi.
Eksperimentarium forklarer Hvad er en fission Gå til
Hvordan virker et A-kraftværk. Lidt mere kompliceret animation Gå til
Hvordan virker et A-kraftværk. Lille simpel GIF animation

Åbn fil

Fission Billed som viser første trin af en fission Åbn fil
Inspirationsfilm fra YouTube. Få idéer til forsøg om bestråling af planter/kød Se film
Film om et A-kraftværk Besøg YouTube Se film
Film om et A-kraftværk Besøg YouTube Se film
Film om en reaktor der sættes i gang. Besøg YouTube Se film
Biogasanlæg.
Experimentariet fortæller om Biogas Få at vide hvordan man gør. Gå til
Sådan fremstilles biogas. Få mere at vide om biogas og brugen af det. Gå til
CO2 laves om til kul. I laboratoriet. Kan det gøres i REAL Life? Gå til
CO2 suges ud af røg. Ser ud til at virke. Indføres hurtigt på danske biogasanlæg. Gå til
Billed af et biogasanlæg. Sklematisk billed ser viser processen i et biogasanlæg.

Gå til

Google søgninger til emnet. Vælg selv hvilke sider du vil besøge. Gå til
Hvordan kan du lave biogas. Nogle elever viser en måde på YouTube Se film
Amerikansk produktion. En animeret film som viser et anlæg. Se film
Biogas - hvordan gør man. Hurtig introduktion til et anlæg (engelsk) Se film
Konventionelle kraftværker.
Slut med kulkraftværker. Fra 2030 Gå til
Hvad er et kulkraftværk Fra FAKTA-link Gå til
Google søgning på billeder. Se forskellige billeder af kraftværker. Gå til
Google søgning Geologiske perioder Læs om de forskellige æraer og fokus på Karbon-tiden Gå til
Google søgning Stenkul Læs om hvordan stenkul er dannet. Gå til
You Tube søgning på - PowerPlant Start kiggeriet her

Se film

You Tube video. Hvordan er kul blevet dannet.

Se film

Solenergi.
Nu "sår" man solceller. Store markarealer bliver solcellers ståsted.

Gå til

Flydende Solenergi platforme er fremtiden. At have dem flydende på søer eller have er en bedre løsning.

Gå til

Solenergi får sit eget testcenter i Danmark. Risø center vil fortælle os at Solens energi er fremtiden.

Gå til

Solenergi kan dække 70%. Lige nu er det kun 2%. Hvorfor ikke mere?

Gå til

Solceller og små batterier er ikke løsningen. Forskellige skatter/afgifter besværliggører en effektiv grøn løsning.

Gå til

Sådan fungerer solenergi. Besøg Vattenfalls hjemmeside

Gå til

Mere om Solens energi. Danmarks Teknologiske Institut Gå til
Solar Days En Event i 2013 Gå til
Billedsøgning på Google Billeder som har med emnet at gøre. Gå til
Om Solenergi. En dansksproget film på YouTube. Se film
Søgning på YouTube - Solenergi. En samling af enkle forklaringer Se film
Vandenergi.
Sådan fungerer Vandkraft. Besøg Vattenfalls hjemmeside

Gå til

Mere om Vandkraft. Danmarks NOAH side Gå til
Googlesøgning Hurtige links om emnet Gå til
Billedsøgning på Google Billeder som har med emnet at gøre. Gå til
Tidevandsenergi En norsk side om tidevandsenergi. Gå til
Bølgeenergi Animeret GIF billede som viser eksempel på generator Gå til
Om Vandturbiner En engelsksproget film på YouTube. Se film
Om Tesla Model S Hvordan fungerer en Tesla EL bil egentlig. Se film
Søgning på YouTube - Vandenergi. En samling af enkle forklaringer Se film
Forsøg og cases omkring alternative energiformer som hjælper Jordens klima.
Det perfekte batteri. Henrik Fisker har måske løsningen. Åbn fil
Besøg DONGs grønne kraftværk. En drone filmer et anlæg i 2055. Se film
Experimentariet En blandet landhandel fra Experimentariet Gå til
Saltvand som geotermisk energi 1 Osmosisk tryk driver turbine Gå til
Saltvand som geotermisk energi 2 Osmosisk tryk driver turbine - Den tredje vedvarende energiform Gå til
NOAHs website En miljøorganisation Gå til
Menneskeskabt fusion er kommet nærmere. Engelske forskere har måske fundet en løsning på varmeproblemet. Gå til
Forsøg og informationer omkring menneskets energibehov.
Forsøg med pendulets 3 energiformer. Potentiel-, kinetisk- og termisk energi. Åbn fil
Energibehov Hvor store energimængder kræver en menneskekrop Åbn fil
iForms website Beregn din energi ud fra en rute du laver på et kort. Gå til

 

Fælles fagligt fokusområde:
Liv i Universet - ud i Rummet
.

Den overordnede naturfaglige problemstilling:Mennesket har altid været nysgerrig og haft lyst til at udforske. Det er nu resulteret i at vi i mange årtier har udforsket det som er langt væk fra vores egen planet Jorden. Vi leder efter liv derude.Måske intelligent lige som os selv eller bare simpelt organisk liv. Hvorfor, er der mange som spørger sig selv om, men fakta er at vi gør det.
Arbejdet kan/skal indeholde noget om:
- Naturlove (Bl.a. Newtons love) som påvirker os her på Jorden, i vores Solsystem og Universet.
- Raketmotorer, klima/vejr, betingelser for liv (kroppens fysiologi og hvordan den påvirkes ved mulige rumrejser.
Hvad bidrager de enkelte fag med.
Fysik/kemi: Grundstoffer, kemiske forbindelser, temperatur, bevægelseslære, mekanik og teknik.
Biologi: Livsbetingelser, menneskekroppen, planter og næringsstoffer.
Geografi: Tidevand, atmosfæren/troposfæren, klima og vejrfænomener.


Se underemner, naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Til Toppen Temaer

Astronomi
ESA - Månebase Er næste stop inden det går videre til Mars Åbn fil
DTU Space - Rummet.dk En læringsside om rumfart. Opdateres desværre ikke mere, men... Gå til
Hvordan er vejret ude i Rummet Fra DTU Space Gå til
ESA - Europæiske Rum Program En side lavet specielt til børn og unge Gå til
Planetarium Besøg Tycho Brahe Planetariets website. Gå til
Tysk Astronomi side Vælg den specielle skoledel, eller bare alt sammen. Gå til
NASAs undervisningsside Hovedsiden - vælg selv dit emne  Gå til
Om Månens faser og tidevand på Jorden. Om flod og ebbe. Hvordan det opstår.

Åbn fil

Om Sol- og Måne formørkelser Om forskellige typer og hvordan de opstår. Åbn fil
Vores Solsystem. En opgavebesvarelse fra 6. klasse Åbn fil
Om Rumfartens historie Fra den spæde start i 1950'erne til hvad fremtiden muligvis bringer. Åbn fil
Vores Solsystem. Fra økolariets hjemmeside - PDF fil Åbn fil
Planet X i vores Solsystem. Findes planet nr. 9 ude i Kuiper bæltet? Gå til
Rumrejsernes højdepunkter. Fra Jyllandsposten Gå til
Satellitter. Om forskellige typer og hvad de bruges til. Åbn fil
Apophis - en asteroide. På vej mod Jorden - katastrofe ligesom Dinosauerne? Åbn fil
Nu øver Nasa sig mod asteroider. Uge 18 - 2019 - Træner man et beredskab. Gå til
Drakes ligning. En matematisk beregning for at finde intelligent liv. Åbn fil
Turen går til en tur i Solsystemet. Gå til
Fascineret af Rummet. DR Tema. Meget om rumrejser, især til Mars. Gå til
Marssonden er landet. Insight står nu på Mars' overflade og er ved at slå solpanelerne ud. Gå til
ExoMars er klar. Der skal graves på Mars, for at finde tegn på liv. Gå til
Marsskælv d. 6. marts 2019. 2,5 på den åbne Richter Skala. Gå til
Mars har haft grundvand. Kratere bekræfter teori om kæmpehav. Gå til
Kæmpe ismasse fundet på Mars. Kan omdannes til et kæmpehav. Gå til
Metangas afslører. Kan være tegn på liv på Mars. Gå til
Osiris-Rex sonden rapporterer hjem. En mulig farlig asteroide med vand, kan rumme svar på livets opståen Gå til
Sukkerstof og RNA fundet i meteor. Japanske forskere har fundet vigtige brikker i livets opståen. Gå til
Saturn mister sine ringe. Saturns tyngdekraft trækker dem til sig. Hurtigere end antaget. Gå til
Tre gange længere væk end Pluto. Farout som dværgplaneten kaldes, ligger langt derude. Gå til

Specielle sider til de respektive emner. Som igangsættere og inspiration.

Mennesker i Rummet.
Laika lægger grunden for rumrejser Fra Jyllandsposten Gå til
Gå på opdagelse ombord på ISS Fra Googles nye site "Arts and Culture". Gå til
Forskellige arbejder i Rummet - ISS Fra økolariet.dk Gå til
ISS - den Internationale Rumstation. Fra Wikipedia Gå til
Arbejdsopgaver i Rummet Fra Jyllandsposten/Viden Gå til
ISS er slidt op. Hvad skal der ske med den. Gå til
Mennesket skal genmodificeres For at kunne overleve i Rummet. Gå til
24 måder du kan dø på i Rummet. Et lille spil med Andreas Mogensen. Gå til
7 store forandringer der sker når man er i Rummet. Gå til
Forklaring på vægtløshed. Film på YouTube Gå til
YouTube videoer om vægtløshed. Film på YouTube Gå til

Nyeste tegn på liv i Rummet.
Glem Jorden. Liv trives måske betydeligt bedre andre steder. Gå til
2545 lysår borte. fra Jorden. Åbn fil
160 forskere i Danmark. Er her for at finde liv på andre planeter. Gå til
Var cigarformet asteroide. en kosmisk flaskepost? Åbn fil
10 ting du ikke vidste om Solen. Fra Illustreret Videnskab. Tekst, billeder og video. Gå til
Solens tvilling er fundet. 187 lysår borte er der størst chance for at finde intelligent liv. Gå til
Besynderligt Solsystem fundet To Sole kredser vertikalt omkring et fælles tyngdepunkt. Gå til
Solsystem med en masse planeter Fra Illustreret Videnskab Gå til
Kæmpeplanet fundet. Kun 6 lysår væk. Gå til
Jordlignende planeter om 1 stjerne Fra Videnskab.dk Gå til
Utrolig påstand 234 tegn på liv i Universet Gå til
Forsker siger: Vi finder liv i Rummet om 20 år Gå til
Uidentificerede Flyvende Objekter. Besøg SUFOI.DK Gå til

Missioner til Mars. SpaceX og NASA.
Mars bliver nok ikke vores redningsplanet. Forskere kan måske skabe en levedygtig atmosfære på Mars. Gå til
Mars har haft grundvand. Kratere bekræfter teori om kæmpehav. Gå til
Mars' floder. De mægtige floder tørrede først ud for en milliard år siden. Gå til
En iglo på Mars. Skal beskytte fremtidige Marsbosættere. Gå til
Single billet til Mars - sådan kommer de til at bo Fra TV2's website Gå til
Mars er rød udenpå, men.. hvad er der indeni Gå til
En gang var Jorden og Mars ens Hvorfor endte den livløs Gå til
Missioner til Mars Tidslinje med fortid og fremtid. Gå til
Udfordringer ved en rejse til Mars Fra Videnskab.dk Gå til
NASA Hovedsiden - vælg selv dit emne. Gå til
Virgin Galactic Første private - Rum-Selskab. Gå til
Kosmisk præstation Elon Musk sender en "Tesla" i kredsløb. Gå til
De fedeste videoer fra Starman" Følg med fra Elon Musks "Tesla". Gå til
SpaceX med endnu en succesfuld opsendelse." Til sommer kan NASA igen sende mennesker i Rummet. Gå til
SpaceX docker med ISS." Den fortsatte test med kobling til ISS er endnu en succes. Gå til

Hvordan er livet på rumstationen ISS.
Forskellige arbejder i Rummet - ISS Fra økolariet.dk Gå til
ISS - den Internationale Rumstation. Fra Wikipedia Gå til
Hvor er ISS lige nu. Positionen for ISS Gå til
Live fra ISS Streaming webcamera Gå til
Nyt dansk ISS projekt. Måling og fotografering af lyn. Gå til
Forklaring på vægtløshed. Film på YouTube Gå til
YouTube videoer om vægtløshed. Film på YouTube Gå til
7 store forandringer der sker når man er i Rummet. Gå til

Sorte huller derude.
Hurtig intro til emnet og en del mere Fra økolariet.dk Gå til
Mange indfaldsvinkler til og om sorte huller Fra Illustreret Videnskab Gå til
Forskellige typer stjerner. Eller sole, som man også kan kalde det. Gå til
Foruroligende opdagelse Sagittarius A æder mere og hurtigere end forventet. Gå til
Nu er det her - Første billede af et sort hul. Gå til
Det Sorte Hul på YouTube Animeret rejse til det sorte hul. Se film
En rejse ind i et sort hul Se video Gå til
Sort hul kan give svaret. på begyndelsen. Åbn fil
Sådan dør du i et Sort Hul. Tre mulige scenarier. Gå til
Sådan fungerer et Hvidt Hul. Som en geyser der spyr liv ud. Gå til
Vi lever i et Ormehul. Såkaldte Einstein-Rosen-broer, bedre kendt som ormehuller. Gå til
En hastighed på 6 mio km/h. En stjerne bliver trukket ud af Mælkevejen af et Sort Hul. Gå til

Sorte huller og Ormehuller.
Hurtig intro til emnet og en del mere Fra økolariet.dk Gå til
Mange indfaldsvinkler til og om sorte huller Fra Illustreret Videnskab Gå til
Forskellige typer stjerner. Eller sole, som man også kan kalde det. Gå til
En rejse ind i et sort hul Se video Gå til
En skematisk fortælling om et muligt ormehul Se en video med William, som forklarer Se film
Sådan fungerer et Hvidt Hul. Som en geyser der spyr liv ud. Gå til
Vi lever i et Ormehul. Såkaldte Einstein-Rosen-broer, bedre kendt som ormehuller. Gå til
En hastighed på 6 mio km/h. En stjerne bliver trukket ud af Mælkevejen af et Sort Hul. Gå til

Forskellige klimaer i vores Solsystem.
Vejret på Mars - lige nu Fra ESA's side Gå til
Vejrbillede fra Jupiter. Optaget af Juno - satellitten Åbn fil
Mars sammenlignet med Jorden Fra DTU space Gå til
Rumvejret Fra DTU space Gå til
Vejrforhold på planeter. Fra EINSTEN.NET Gå til

G-kræfter og vægtløshed.
G-kræfter testes på kommende astronauter Link på YouTube Gå til
G-Kraft simulator Prøv forskellige simuleringer på PhET Gå til
Forklaring på vægtløshed Film på YouTube Gå til
YouTube videoer om vægtløshed. Film på YouTube Gå til
Forklaring på beregninger af G-kraft. Se lærerens eksempler Gå til

Vand er lig med LIV. Er der vand derude?
Hvor kommer vandet fra. En side med en masse fakta om emnet Gå til
NASA fortæller Vi har fundet flydende vand Gå til
Mars har flydende vand Fra Illustreret Videnskab Gå til
Mars' floder. De mægtige floder tørrede først ud for en milliard år siden. Gå til
Mars har haft grundvand. Kratere bekræfter teori om kæmpehav. Gå til
Mars har en kæmpe saltsø. 1,5 km under et isdække. Gå til
Mars' klipper har opslugt vandet. Mere om vand på Mars Gå til
Postkort: Isfyldt krater på Mars. Nye billeder og rapporter fra Mars Gå til
Mars havde et stort flydende hav. NASAs forskere mener at... Gå til
Mars har haft grundvand. Kratere bekræfter teori om kæmpehav. Gå til
Planet med flydende vand. Kun 40 lysår borte. Gå til
Vanddampe på jordlignenede exoplanet. 111 lysår borte. Gå til
Månen har vand i dets undergrund. Prøver fra meteornedslag på Månen beviser at der er vand. Gå til

Kan man sammenligne “livsbetingelserne” i dybgravene på Jorden, med planeten Venus?
DTU Space fortæller om Venus Historisk og idag. Gå til
Om trykket på Venus Fra Illustreret Videnskab Gå til
Google søgning på: Livsbetingelser i Marianergraven Gå til
Om dybhavsfisk. Hvordan overlever de det store tryk. Gå til
Fiskeri af dybhavsfisk. Rødfisk - trukket op forhurtigt. Gå til

Månen
DTU Space fortæller om Jorden og Månen Om tidevand og månefaserne. Gå til
3 grunde til at besøge Månen igen. Danske forskere mener det er en god idé. Gå til
NASA på Månen i 2024. Det bliver sværere end man forestiller sig. Gå til
ISS bliver til Månebase. Vil ISS leve videre på Månen?. Gå til
Forskellige spil/undervisningsforløb Find evt. alle de ting der er tilbage på Månen. Gå til
Google søgning på: Månen. Gå til
Google billedsøgning på: Månen. Gå til
Google søgning på: Apollo månerejser. Gå til
Det var ikke et episk fupnummer. 5 beviser for at vi har været på Månen. Gå til
Apollo 11 astronauternes egne billeder. Se de helt personlige og fantastiske billeder fra juli - 50 år siden. Gå til
Apollo 11 - 1969. 50 året for de første mennesker på Månen. Gå til
Mød Månen. Uden den ville du slet ikke eksistere. Gå til

Asteroider, meteorer og kometer.
Var cigarformet asteroide. en kosmisk flaskepost? Åbn fil
DTU Space fortæller om Kometer Tidskapsler og trusler. Gå til
Google søgning på: Kometer. Gå til
Google søgning på: Asteroider. Gå til
Google søgning på: Meteorer. Gå til

Forberedelser til rejser i Rummet
DTU Space fortæller om Fremtidens rumrejser. Gå til
DTU Space fortæller om Ekspeditioner til Mars. Gå til
Google søgning på: Rumrejser. Gå til
Google søgning på: Forberedelser til rumrejser. Gå til

Hvor kan der være liv.
2545 lysår borte. fra Jorden. Åbn fil
Var cigarformet asteroide. en kosmisk flaskepost? Åbn fil
Solsystem med en masse planeter Fra Illustreret Videnskab Gå til
Jordlignende planeter om 1 stjerne Fra Videnskab.dk Gå til
Utrolig påstand 234 tegn på liv i Universet Gå til
Forsker siger: Vi finder liv i Rummet om 20 år Gå til
Uidentificerede Flyvende Objekter. Besøg SUFOI.DK Gå til

 

Fælles fagligt fokusområde:
Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt.
.

Den overordnede naturfaglige problemstilling:Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse, måske overflødig, energi i vores fødevareproduktion. Det virker til at vores klode ikke kan holde til det i længden og derfor må vi til at se os om efter andre måder at producere og tænke på.
Bæredygtighed kan være vejen frem.
Til Toppen

Arbejdstitler:

Bæredygtigt fiskeri.
Google søgning på emnet. Lister danske sider Gå til
Google søgning på emnet. Lister tyske sider Gå til
Billedsøgning på emnet Er ligeglad med sproget. Gå til
Organisationen Bæredygtigt Fiskeri. Dansk side Gå til
Organisationen Bæredygtigt Fiskeri. Tysk side Gå til

Bæredygtighed i et moderne bysamfund.
Vi er nødt til at skifte kurs. Borgere må være med til at ændre livsstil. Gå til
VILD med VILJE. BIODIVERSITET. Borgere i byen kan gøre en forskel. Gå til
Vertical Farming. På "Østergro" dyrker de på toppen af huset. Gå til
Snart er bilen væk. Fremtidsforsker spår at det sker i 2024. Åbn fil
Google søgning på emnet. Lister danske sider Gå til
En studerende, har lavet et site Gå til
Taastrup Er langt fremme i tanker/idéer Gå til
Landmand laver Biogas til 600 boliger. Gyllen bliver lavet om til CO2 fattig energi. Gå til

Bæredygtighed eller ej i kødindustrien.
Er plantefars sundt for dig. Plantefars er generelt bedre for klimaet, men..? Gå til
Veganere er ikke en religion. Kan skabe problemer i vores institutioner. Åbn fil
Om økologi og brødføde. Kan økologi brødføde hele verden? Gå til
Google søgning på emnet. Næsten Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Hakket kød uden kød. Nu kan du få en vegansk "kødburger". Åbn fil
Hakket kød uden kød er OK. Bedømt af en Michelin kok. Åbn fil
Kokkeside med sammenligninger af almindeligt kød og til "insektkød" Gå til
Økologisk livsstil. En menu af valgmuligheder Gå til

Plastik i verdenshavene.
Google søgning på emnet. Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Sild og torsk har plastik i sig. Fra Politiken.dk Gå til
Mere plastik i dybhavene. Selv i 11 kms dybde ses plastikken Åbn fil
PDF dokument Fra CGU.DK Gå til
PDF dokument Fra CGU.DK Gå til
PDF dokument Fra CGU.DK Gå til

Insekter - fremtidens kød.
Google søgning på emnet. Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Kokkeside med, forskellige menuer med insekter Gå til
Jordens insekter er truede. Der bliver færrer og færrer insekter på Jorden. Gå til

Affald i verdenshavene inficerer vores madvarer.
Google søgning på emnet. Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Det Europæiske Miljøagentur Gå til

Nachhaltigkeit in den Anden.
Google suche auf dem Themen. Gå til
Google suche auf dem Landwirtschaft in den Anden Gå til
Vergleischen mit Anden und Alpen Gå til
Terrassierte Felder in Anden Gå til

Bæredygtighed i fremtidens urbane samfund.
Du skal gå ombord i en bil der kun kører på el. Hybridbiler leverer ikke nogen synderlig miljøgevinst. Gå til
VILD med VILJE. BIODIVERSITET. Borgere i byen kan gøre en forskel. Gå til
Forskellige byers bud på fremtiden. Se hvordan 6 byer allerede har handlet. Gå til
Om økologi og brødføde. Kan økologi brødføde hele verden? Gå til
Google søgning på emnet. Lister danske sider Gå til
En studerende, har lavet et site Gå til
Taastrup Er langt fremme i tanker/idéer Gå til
Den urbane gartner. Gør dig umage, når du skaber en ny have. Åbn fil
Vertical Farming. På "Østergro" dyrker de på toppen af huset. Gå til
Det biologiske hus. Verdens første biologiske hus. Er dansk! Åbn fil
Grønne bygninger i Paris. Skal ikke kun give mad, men også.... Åbn fil

Plastik! Har vi et problem?
Google søgning på emnet. Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Forsøg med plastik. Fra et kursus din lærer engang var på. Gå til
Mere plastik i dybhavene. Selv i 11 kms dybde ses plastikken Åbn fil
PDF dokument Fra CGU.DK Åbn fil
PDF dokument Fra CGU.DK Åbn fil
PDF dokument Fra CGU.DK Åbn fil

Emballage i fødevareindustrien.
Fødevarestyrelsens hjemmeside. Retningslinjer for emballage til fødevarer Gå til
Google søgning på: Problematik emballage fødevarer Gå til
Google søgning på: Spiselig emballage Gå til
En YouTube video Kan måske give lidt inspiration Gå til

Fremtiden er bæredygtigt landbrug.
Google søgning på emnet. Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Fremtidens landbrug er.... Gå til
I fremtiden kan landbrug og DNF samarbejde Måske kan der laves en fælles plan mellem landbrug og miljø. Gå til
Udnyt nu at landbrug og DNF vil samarbejde Et opråb til danske politikere om at vågne op. Gå til
En bæredygtig "kunstig" ko er netop blevet født i Danmark Åbn fil

Fremtidens moderne byer er selvforsynende med fødevarer.
Google søgning på emnet. Gå til
Billedsøgning på emnet Gå til
Bæredygtigt samfund Rækkehuse i Karise Gå til
Grønne bygninger i Paris. Skal ikke kun give mad, men også.... Åbn fil
Landmand laver Biogas til 600 boliger. Gyllen bliver lavet om til CO2 fattig energi. Gå til
Vertical Farming. På "Østergro" dyrker de på toppen af huset. Gå til
Flere eksempler på arbejder med Fælles Faglige Fokusområder.
Til Toppen

Naturfaglige problemstillinger i forbindelse med arbejde om Afrika og Mellemøsten.

Teknologi i regionen.

Naturfaglige problemstilling - Israel og kunstvanding.

- I Israel har de formået at skabe meget tørre ørkenområder fx Negev ørkenen om til bl.a frugtbare appelsinplantager. Det er sket med meget avancerede vandingsanlæg, men andre steder i området forbliver sådanne områder tørre og ufrugtbare.

Vi spørger os derfor, hvordan det har været muligt for sådan en lille stat, at kunne opnå et resultat som dette.

Arbejdsspørgsmål:

Hvor er disse vandingsanlæg opført?

Hvordan er de opført og hvordan virker det?

Er det en billig løsning og har alle råd til at kunne gøre sådan?

 

Naturfaglig problemstilling - Kilimanjaro og opdyrkning af landskaber med bjergklima 1.

- Kaffe stammer fra Afrika og dyrkes meget ofte i højlandet. I Afrika ligger en af verdens højeste vulkaner, Kilimanjaro. Her dyrkes forskellige afgrøder op ad bjergsiden. En af dem er kaffe. Vi vil gerne undersøge hvordan kaffeplantens bønner bliver til den kaffe vi drikker næsten allesammen og hvilke processer den har gennemgået.

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke vækstbetingelser skal kaffeplanten have og er det ens for de to kendeste sorter (Arabica og Robusta)?

Hvordan foregår forarbejdningen af kaffebønnen fra den høstes til den sendes til barristaen?

Hvad er det der foregår hos barristaen?

 

Naturfaglig problemstilling - Kilimanjaro og opdyrkning af landskaber med bjergklima 2

- I Afrika ligger en af verdens højeste vulkaner, Kilimanjaro. Her dyrkes forskellige afgrøder op ad bjergsiden. Vi vil gerne undersøge hvordan man dyrker så svært tilgængelige områder, hvor vi bl.a. kender til etagedyrkning/terassedyrkning.

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke vækstbetingelser er der i et såkaldt bjergklimaområde.

Hvordan fungerer et såkaldt etagedyrkning eller terassedyrkning?

Hvad er fordelene ved at lave den form for opdyrkning?

Naturfaglig problemstilling - Den tropiske regnskov og andre vådområder.

- Vi har tidligere beskæftiget os med, hvordan drikkevandsforsyningen i det ovenstående område er meget problematisk og medfører mange syge, døde og epedimier. Vi ved at en dansker har lavet en meget simpel opfindelse. LifeStraw. Et sugerør, som kan rense det vand man suger op og drikker.

Det vil vi gerne finde ud af hvordan fungerer og vide mere om.

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er det opbygget?

Hvor meget kan det rense og hvor lang tid holder det?

Hvad koster det og er det noget som har en fremtid?



Naturfaglig problemstilling -
Hvordan forholder man sig til prævention i den islamiske verden.

- Muslimske lærde har lige siden Profetens dage diskuteret, om brug af prævention er tilladt i islam eller ej, og både tilhængere og modstandere har fundet deres argumenter i Koranen og hadith.

 Der har dog været langt flere tilhængere end modstandere. Tilhængerne har for manges vedkommende præciseret, at der ikke må være tale om en varig foranstaltning (sterilisation), men at prævention må benyttes for at mindske antallet af børn og at bremse den hurtige befolkningstilvækst uden derved at bryde med islamiske principper.

Vi kunne godt tænke at vide hvordan prævention virker og teknoæogien bag denne.

Arbejdspørgsmål:

Hvordan er et kondom og pesar lavet?

Hvad er en sterilisation?

Hvad består P-piller af og hvordan fungerer de?

 

Naturfaglig problemstilling - Afrikas sorte guld.

- I Danmark har vi siden 1970'erne boret efter olie i Nordsøen og har haft stor indtjening på dette produkt, som kan benyttes til rigtig mange ting. I Afrika borer man mest på land og vi kalder det "jordolie".

Vi er interesseret i at udforske hvordan det oprindeligt er blevet dannet og hvilken teknologi man benytter for at få det op og videreforarbejder det.

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er olie egentlig blevet dannet og hvornår?

Hvordan er en olieborerig opbygget og hvad skal der til for at få det op af undergrunden?

Hvad bruges råolien til og hvordan forarbejder (raffinerer) man det?

 

Naturfaglig problemstilling - Ved Nilen ligger pyramiderne.

- Nilen er en vigtig årsag til liv og frodighed i et ellers tørt ørkenområde. Det har det været længe også dengang faraoerne regerede i området. De byggede bl.a pyramiderne og vi kan godt tænke os at finde ud af hvordan disse imponerende bygningsværker egentlig blev til. Hvilken teknologi har de kunnet benytte siden de har kunnet flytte så store bygningssten og lave så store konstruktioner. Var det slaver eller "maskiner" som var hovedkraften til byggerierne?

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er en pyramide defineret (Tetraede eller med firkantet grundflade)?

Hvilke byggematerialer er blevet brugt?

Hvordan har de kunnet flytte så store sten og materialer. I højden og i længden?

 

Naturfaglig problemstilling - Arabisk byplan og byggestil.

- Når man besøger den arabiske verden er man aldrig i tvivl om, hvor man er henne. Byggestilen er meget anderledes end den vi er vant til i det nordlige Europa.

Byerne er også indrettet efter en særlig plan. Vi kunne godt tænke os at fordybe os lidt i denne specielle stil og arkitektur. Finde ud af om det har krævet specielle teknologier.

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan er en typisk arabisk by opbygget og hvordan har den udviklet sig i moderne tid?

Kræver det speciel teknologi at bygge i arabisk stil?

Har vi ladet os inspirere af den arabiske verden og dens videnskab?


Teknologiens inddragelse for at hjælpe mennesket i forbindelse med naturkatastrofer.

Naturfaglig problemstilling: - Tokyo - en Megaby med store udfordringer ift. naturkatastrofer. Millionbyen ligger i området, som populært kaldes for "The Ring of Fire", hvor en ocean-bundsplade bevæger sig under en kontinentalplade.
Det kaldes for en subduktionszone (destruktiv zone) og forårsager en masse ødelæggelser, der både koster menneskeliv og voldsomme udgifter til gen-oprettelse af infrastruktur, bebyggelser mm.
Vi spørger nu os selv hvordan Japan og især Tokyo kan sikre sig mod disse naturkræfter. Jordskælv, vulkanudbrud og ikke mindst tsunamier, som meget ofte kommer i forbindelse med jordskælvene i regionen?

Arbejdsspørgsmål:

Hvad er Richterskalaen og Mercalliskalaen?

Kan man advare om kommende jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier?

Hvordan kan man konstruere jordskælvsikrede bygninger og hvilke omkostninger har det?

Hvordan kan man evt. lave tsunami beskyttelse?


Til Toppen

Drikkevandsforsyning - Nu og til fremtidige generationer.


Naturfaglig problemstilling: - Der er masser af vand i Congofloden. Hvorfor kan man ikke drikke det?

Arbejdsspørgsmål:

Hvor stor er Congofloden?

Hvorfor er Congofloden så forurenet?

Hvor får beboere ved Congofloden så vand fra?

Hvordan kan man rense den?

Hvordan kan beboerne ved Congofloden få råd til at rense den?

Findes der alternative måder at rense den på?



Naturfaglig Problemstilling: I den hurtigt voksende by Mexico City er der store vanskeligheder med at forsyne alle husstande med tilstrækkeligt drikkevand. Hvilke følger har dette, og hvordan kan man, i fremtiden, forsyne Mexico City med nok drikkevand?


Arbejdsspørgsmål:

Hvorfor har Mexico City vandmangel og hvorfor er det blevet sådan?

Hvilke konsekvenser har det for Mexico City? (Vandkrig) - Hvem er særlig berørt?

Hvad er mulige løsninger på problemet?

Kan vi hjælpe dem, og hvordan hjælper de sig selv?

Hvor meget vand skal Mexico City forsyne sig med?




Naturfaglig Problemstilling: - Mange 3’die verdens lande har ikke nok rent drikkevand eller har ikke slet ikke noget. Det har været et problem i flere år, men det er på vej til at blive bedre.
I 2006 havde 59% af menneskene som levede i landdistrikter og byområder, rent drikkevand ( I Afrika). Nu i 2015 har ca. 75% mennesker i Afrika adgang til rent drikkevand. Det blev opnået med hjælp fra verdens rige lande. Men ca. 25% af Afrikas befolkning har stadig ikke noget rent vand.

Arbejdsspørgsmål:

Hvorfor har de ikke nok vand?

Hvad fører det til?

Hvordan kan de få rent vand hvor man ikke skal gå flere kilometer?

Hvad sker der når man ikke får nok vand?

Hvordan får mennesker i afrika frisk drikkevand?



Naturfaglig Problemstilling: - Kan man genskabe Aralsøens oprindelige tilstand, hvis det er muligt, hvordan kunne man gøre det?

Arbejdsspørgsmål:

Hvordan fjerner man pesticider fra vandet?

Hvordan formindsker man saltindholdet i vandet?

Hvordan hæver man vandstanden til den oprindelige højde?



Naturfaglig Problemstilling: - Victoriasøen rummer mange muligheder for drikkevand. Hvorfor fungerer dette ikke i praksis?

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke grunde er der til dette problem?

Gennem tiden - hvordan opstod det?

Hvad kan vi gøre for at forbedre drikkevandsforsyningen?



Naturfaglig Problemstilling: - Vandrensning i storbyer. Flere og flere mennesker vælger at flytte fra land til by, dette kalder man urbanisering. Det at folk vælger at flytte ind i storbyerne skaber flere
problemer. Et af disse problemer er vandforsyningen. I takt med at flere mennesker flytter ind i stor- og megabyer, bliver mere og mere vand forurenet.
Vand er et af de vigtigste stoffer for vores overlevelse, da størstedelen af den menneskelige krop består af det. Men vi kan ikke drikke alt vand på denne jord, da urent vand kan indeholde sten, sand, div.- patogener og giftstoffer, som kan være skadelige, hvis ikke dødelige, for os. Det er derfor vigtigt at vi renser vandet.
Spørgsmålet er bare, hvordan kan vi sikre rent drikkevand til fremtidige generationer?

Arbejdsspørgsmål:

Brug af forskellige metoder til rensning af spildevand.

Hvorfor kogning?

Hvorfor destillering?

Hvorfor filtrering?

Hvorfor tilsætter man kemikalier?


Naturfaglig Problemstilling: - Kan jordens saltvand blive verdens fremtidige drikkevandsforsyning? Jordens vandforsyning kan slippe op i den nærmeste fremtid, derfor tænkes der nu på højtryk for at finde en ny måde for os mennesker, at få drikkevand udvundet. Indtil videre er der blevet fremlagt flere alternative metoder for at udvinde vand, som for eksempel filtrering af beskidt vand. Ud af disse metoder er der en der ville være den mest oplagte. Vandudvinding af saltvand, da dette udgør 97% af jordklodens vand (3% ferskvand).

Arbejdsspørgsmål:

Hvad er forholdet mellem saltvand og ferskvand?

Hvad er problemet når man drikker saltvand?

Hvordan afsalter man saltvand?

Energimæssigt: Hvad koster det?

Hvor, i verden, bliver denne metode brugt?

Til Toppen



Astronomi ("stjernernes lov") er videnskaben, som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære.
Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idet man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud.
Astronomien underinddeles i en række discipliner, der behandler forskellige astronomi-relaterede emner, fænomener og objekter, fx:
  • Astrometri.
  • Astrofysik.
  • Optisk astronomi..
  • Infrarød astronomi.
  • Højenergi-astronomi.
  • Radioastronomi.
Til Toppen

Emneområder:

Målinger, ny viden mm.
Vores Solsystems skæbne. Døende stjerne river kæmpeplanet i stykker. Gå til
Gigantisk Brint Bombe i Rummet. Eksplosionen udløste mere energi på 20 sekunder, end Solen gør i løbet af 10 dage. Gå til
Måske har vi fået en ny dværgplanet. I Asteroidebæltet overrasker Hygiea og klassificeres nok snart. Gå til
Monster galakse bliver fundet. Ved et tilfælde har man fundet lys fra en helt ny galakse. Gå til
En hastighed på 6 mio km/h. En stjerne bliver trukket ud af Mælkevejen af et Sort Hul. Gå til
Nu er beviserne der. Tunge grundstoffer bliver dannet når stjerner kolliderer. Gå til
Mørkt stof dannet sekunder efter Big Bang. Forskere kommer med ny teori om mørkt stof. Gå til
Hubble finder planet med vand. Er ikke ensbetydende med liv. Gå til
Neptuns voldelige nabolag. En bid af en lille måne til Neptun viser noget. Gå til
Neptun har en ny måne. Hippocamp er nr. 14. Og der er nok endnu flere Gå til
Nyfødt stjerne. Med køkkensalt rundt om sig. Gå til
Nye Målinger. Vores galakse er skæv og snoet. Gå til
De første stjerner. Stråler fra de første stjerner. Gå til
Tyngdebølger eller ej. Tyngdebølger opdaget og bevist Gå til
Kollision i Rummet Neutronstjerner kolliderer Gå til
Kepler teleskopet. Mere end 2500 planeter blev fundet af Kepler. Gå til
Stjerner i vores galakse. 13,5 mia år gamle stjerner i vores galakse. Gå til
Vi bliver ædt op af Andromeda. Om 4 mia år Støder Mælkevejen og Andromeda sammen. Gå til
Kæmpeeksplosion i Mælkevejen. For 35 millioner år siden udløste et sort hul et gigantfyrværkeri. Gå til

Lidt større overblik.
Fascineret af Rummet DR Tema. Følger altid med i nye opdagelser Gå til
Tyngdebølger. >Engelsk forklaring på tyngdebølger Se film
Astrofysikkens Top-10. 2016's Top-10 opdagelser Gå til
Nu offentliggøres det. Banebrydende astronomi Gå til
Blændende begivenheder i 2019 Læs om de mange begivenheder som sker i astronomien"> Gå til
Fotokonkurrence Se fotografers bud på det flotteste i vores Univers"> Gå til
Dansker vinder Fotokonkurrence Og se TOP 10 af de flotteste motiver med natur/astronomi som tema."> Gå til
ISS tager billede af Danmark. Se Danmark lyse op om natten. Andreas Mogensen har sendt det ud."> Gå til

Finder vej til os..
FRB - Kontakt derudefra. Radioglimt som vi ikke ved hvad er? Gå til
Kontakt derudefra. Besøg fra Kuiper bæltet? Åbn fil
Nu ved vi det. Hvad det var d. 19. oktober Gå til
Den 19. oktober 2017. Fik vi uventede gæster d. 19. oktober Gå til
Signaler fra Rummet. Signaler vi modtager udefra. Gå til
Meteor over Nuuk. Meteor lyser aftenhimmel op Gå til
Meteornedslag er en større trussel. Nasa advarer os om, at her er også en trussel mod vores planet. Gå til
Meteornedslaget som bl.a. udryddede dinosauerne. Og som skabte tsunamier, bjergkæder og klimaforandringer. Gå til
Asteroide passerer forbi. Bare rolig. Det sker meget tit. Gå til

Vi rejser ud i Rummet..
Sidste nye om Parker Solar Probe. Nu afsløres der nyt om Sol vindene. Gå til
På rejse til Solen med Parker Solar Probe. NASA viser billeder optaget inde i Solens korona. Gå til
Hayabusa i Rummet. Afsted i 2014. Finder nu asteroide. Gå til
Mere om Hayabusa. En problematisk landing. Gå til
Med 28.000 km/t. Fanger amatør video af ISS. Gå til
Nye skarpe billeder fra Voyager. Som nu er på grænsen til det Interstellare Gå til
40 år på farten. 40 år med Voyager 1 og 2 Gå til
Nu er det slut. Tak for alt - Cassini Gå til
Lidt mere fra Cassini. Cassinis data er nu blevet til landskabskort Gå til
Skraldemand i Rummet. Se hvordan skrald i Rummet kan fjernes. Gå til
Skrald i Rummet. Det første skrald i Rummet fjernes nu. Gå til
Storskrald på vej mod Jorden. En Sovjettisk Venussonde kan skabe problemer. Gå til
Parker Solar Probe. NASA har nærkontakt med Solen. Åbn fil
Snemand i det ydre Solsystem. Nyt fra New Horizon. Gå til
Snemand er mere end pandekage. Ultima Thule - en helt anden form end vi er vant til. Gå til
Kina på Månen. Første gang på Månens bagside. Gå til
Nyt billede af Månens bagside. Kina giver os et nyt billed af Månens bagside. Gå til
Hvorfor kom Sovjet ikke til Månen. Læs videnskabens bud på hvorfor. De førte jo rumkapløbet. Gå til

Stjernehimmelen.
Information om Stjernehimlen. Guide til Stjernehimlen. Gå til
Stjernehimlen lige NU. Stjerner og Solen, aktuel månefase og Nordlysvarsel. Gå til
Måneformørkelse. Længste Måneformørkelse i dette århundrede. Gå til
Merkurpassage november 2019. Kig efter den lille sorte prik i denne måned. Gå til

hit counter
visitor counter
Skriv til mig

Klik her for at kontakte mig.



*** Hjælp BIODIVERSITETEN på vej ***
Vild med Vilje

 

CGU-logo